Du elendige utilfredshed

Forleden da jeg klippede hæk stoppede jeg op og kiggede udover mit domæne. Min smukke hustru gik og beskar blomster, min 2-årige datter tullede rundt, mens min søn på næsten 1 prøvede på at kravle, mens han storsmilede til mig med savl løbende ned over hagen. Lige i det øjeblik, i 30 sekunder var jeg opfyldt af lykke.

Men at være utilfreds er en folkesport, som jeg selv deltager i med jævne mellemrum. På trods af den enorme velfærd jeg nyder godt af, rigeligt med mad, adgang til alverdens bøger, uendelige muligheder på internettet, en stabil økonomi midt i en finanskrise, et velfungerende ægteskab osv. på trods af det, opdager jeg ofte en utilfredshed i mit liv, en følelse af at ”der må være mere for mig”, som rammer mit humør og mit drive i hverdagen.

Værst er det de dage, hvor utilfredsheden bliver vendt mod min familie, hvor jeg synes at konceptet med små børn og en masse praktiske gøremål er hindringen for at jeg kan ”gøre mere af det jeg vil” (underligt nok kan jeg sjældent sætte fingeren på hvad det er).

Men nu har jeg spottet roden til tendensen, jeg har i hvert fald opdaget 2 ting. For det første, så tror jeg på mediernes og underholdningsindustriens illusion om, at livet er meget mere end det jeg har her – at der venter et eventyr om hjørnet, hvor jeg er centrum i mange menneskers liv. Det passer ikke, jeg er unik og en vigtig person i min hustrus liv og i mine børns liv, for mine venner og kollegaer har jeg også betydning, ligesom de har betydning for mig.

For det andet, så opnår jeg ikke tilfredshed af at vælge den nemme løsning, springe over hvor gæret er lavest. Når jeg en dag har benyttet min fritid på et computerspil eller en film, når jeg løst mine opgaver på arbejdet, men kunne have gjort det bedre og mere grundigt, når jeg er sammen med mine børn men mest tæller ned til deres sengetid. Alle disse ting er med til at skabe utilfredshed i mit liv – det er fint at se en film, spille computer og en gang i mellem at være total smadret og se frem til børnenes senge tid. Det gør jeg, men når det fylder for meget, begynder det at gå galt for mig.

Jeg tror, at jeg som menneske må tage ansvar for min egen tilfredshed, og det starter her, med at finde roden til utilfredsheden og gøre noget ved den. Det er ikke andres skyld, hverken mine børn, mine kollegaer eller min hustru…

I am the master of my fate:
I am the captain of my soul.
(William Ernest Henley)

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s