Mænd er ild, følelser er olie.

Mænd og følelser er olie og vand vil nogle mene! Andre mener mænd i virkeligheden er mere følsomme end kvinder, de registerer det bare ikke selv.

En såret soldat i krig råber på en Medic, alt andet ville være mærkeligt! At humbe rundt med granatsplinter i låret og sige “Jeg er ok, jeg blev ikke ramt” er direkte tåbeligt.

Jeg mindes stadig mine sidste dage i hestevogn med min gymnasie klasse, x’erne, matematisk…en overvægt af drenge, der dengang betragtede sig selv som mænd. De sidste dage gik på at diskutere diverse drukspil, ølmærker og måder at blive fuld på. Ikke videre indspirerende – det endte også med at jeg forlod hestevognen som den eneste på vandvognen.

Pointen er, at der ikke rigtig blev talt om følelser – ikke en eneste refleksion over at nu var 3 år i samme båd slut. Intet! Selvom jeg er ganske sikker på vi sad flere med følelserne under tøjet.

Jeg gjorder ikke selv den store indsats for at bryde iseen, helt klart grundet min umodenhed.

Men siden da har jeg øvet mig og jeg gør det stadig og det er stadig svært. Men indholdet og udbyttet af de samtaler med mine venner, der handler om andet end bold og mobiltelefoner er alle chancerne værd.

Hvad mener I andre, er mænd dårlige til at tale om følelser og er der overhovedet behov for at kunne dele følelser med andre hankøn?

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s