En fjende af familien

Som 13-årig havde jeg en forfærdelig oplevelse, min far afmeldte vores tv-antenne-forbindelse. Pludselig var det slut med Beverly Hills, ZigZag osv. Vi kunne stadig se film og spille lidt på vores Sega Megadrive, men det var så det. I starten proklamerede jeg højt, at når jeg flyttede hjemmefra så købte jeg mit eget… det er bare ikke sket endnu.

For jeg er meget glad for ideen idag, vores familieliv er ikke hængt op på et tv-program, hvor vi skal have spist til nyhederne, eller børnene skal bare være i seng kl.20.00, så vi kan se vores ynglingsserie. Klart vi går glip af noget, vi ser ingen Tv2-programmer og ikke alt på DR kan ses online senere. Tilgengæld opdager vi, at det ikke er så vigtigt hvad 10 unge mennesker foretager sig i deres licenssponsorerede brandet på et hotel i troperne, eller hvordan mødre på 18 år (mis)trives efter bedste evne.

For nyligt var der en YouSee reklame for, at man nu kan have alle deres kanaler på så mange tv i huset som man vil, i stuen, køkkenet, børneværelse og soveværelset. Tragisk at det kan være attraktivt for nogle at hvert medlem kan se tv for sig selv i stedet for at lave noget sammen.

Hvad mener du egentlig – hvor meget skal tv fylde i en hverdag og familie?

5 thoughts on “En fjende af familien

  1. Morten, jeg er SÅ enig! Folk ser altid helt foruroligede ud, når jeg siger at jeg ikke har TV og ‘HVORDAN overlever jeg så’? Men sandt at sige overlever jeg vel egentlig bedst uden, for det første fordi vi bor to mennesker i en toværelses i København og jeg kan ikke overskue at et fjernsyn skal dominere hele den lille lejlighed, for det andet fordi jeg øjensynligt mangler den del af hjernen der kan fortælle mig at ‘ej Sarah, der findes mere interessante ting at foretage sig end at sidde og glo på denne runde pauseskærm…’. Jeg er langt fra hellig og kan godt finde på at finde en serie på nettet eller lignende, men det er så meget lettere for mig at styre et aktivt tilvalg frem for at stoppe mig selv i passivt at lade mig oversvømme. Og så er der faktoren med at slippe for at indrette sit liv efter DR’s sendetider… Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på om et liv uden TV er for alle, men det er stensikkert noget for mig (til gengæld er jeg mægtigt glad for min radio).

  2. Hej Sarah, jeg tror ikke et liv uden TV er for alle, forstået sådan at man sagtens kan leve med et tv. Jeg betragter heller ikke mig selv som “hellig”, vi ser både film, dokumentar og nyheder ind i mellem, men det er på vores tid og primisser.

    Pointet i mit indlæg er mere hvordan TV kan blive den aktivt bestemmende for hvordan aftenen og weekenderne i familien skal planlægges og efterlader en som en passiv forbruger, fremfor at man selv “er herre i eget hus” og bestemmer til hvilken tid hvad skal ske og hvad der skal ske.

    Jeg er også selv mægtig glad for min radio (P1 og podcast)

  3. Hmm ja, jeg synes nu egentlig ikke at jeg havde misforstået din pointe – gav dig egentlig bare ret… men okay:o)

  4. Men jeg skal nok holde mig fra din blog – kan godt forstå at det er irriterende, når nu du skriver en blog om, til og for MÆND;o)

  5. Du er hjertens velkommen til at læse og kommentere med… (dejligt vi forstår hinanden, det er vist ikke alle kønsfokuserede blogs der formår at krydse kommunikationsgrænsen til det andet køn :-D)

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s