Mine gutter – hvem er det?

Igår skrev jeg om hvor vigtigt relationen til andre mænd er for den maskuline udvikling, i dag vil jeg gerne beskrive mit fællesskab – vi kalder os gutterne, det er ment som inspiration til folk, der savner et maskulint fællesskab.

Det startede med at jeg selv ønskede at gøre noget sammen med nogle andre mænd, jeg inviterede derefter mine 2 venner  i sommerhus, én foreslog sin svoger og en anden god ven, som jeg kendte lidt til. Vi er altså 5 når vi alle er samlet og vi spænder vidt i profession – jeg er lærer, så er der en mekaniker, en grafiker, en musiker og en programmør. Jeg inviterede faktisk en person mere, men han havde ikke tid og har ikke senere meldt ud at han ville være med – sådan er det, nogle har den her slags fællesskab andre steder, og det skal respekteres.

Vi tog i sommerhus en kold januar weekend, fyrede op i pejsen, lave god mad, sad i udendørs spa om aftenen, så nogle gode action film og talte utrolig meget sammen om ægteskab, udfordringer i livet, børn, sex og fremtidsdrømme.

Det var startsskudet på vores lille gruppe. Så enkelt kan det gøres – siden da holde vi fødselsdage for hinanden, tager på telttur, griller ved vandet osv.

Det handler ikke så meget om hvad vi laver, det eneste vigtige element for mig, er at der er tid til at tale sammen, og det er her udfordringen kommer i sådan et fællesskab, at turde tale sammen om følsomme ting.

Jeg vil lige dele en oplevelse jeg havde i det fællesskab. Vi var taget på telttur ved Glenstrup sø, vi brugte 2 dage på at fiske, lave mad, lave svedhytte, sove i hængekøje, sparke til en bold og sejle i kano. Efter 2 dage tog jeg hjem ganske utilfreds – fordi samtalen havde primært været overfladisk. Min nye målsætning blev, at jeg altid ville have forberedt et emne vi kunne tale om når vi var sammen, eks. “hvad kæmper du med lige nu”, “hvad er temperaturen i dit ægteskab” eller “hvordan går det med din åndelige udvikling”? Efter denne erfaring er jeg ikke gået frustreret fra en tid med gutterne.

Som du ser, er vi ikke supermænd, eller har en leder som har bestået manddomsprøven hos militæret eller fremmedlegionen, vi er bare os på den mest ærlige måde vi kan være.

Det næste vi skal er at bruge en dag på at ordne hus hos Torben, han skal have forskallingen af og en ny på, og det tager en evighed alene. Så på lørdag skal jeg hænge en hel dag med gutterne, og der bliver god tid til at snakke, for vi skal stå med hver vores hammer og banke på forskalling. Og jeg går og summer på hvad vi skal tale om…

Er dette et ganske normalt mandefællesskab som alle har, eller er de fleste mandefællesskaber fokuseret på overfladiske emner?

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s