Cowboy eller soldat?

Jeg husker mig tydeligt beæret, da jeg som 16-årig var inviteret til min fars fødselsdagsfest kun for mænd. Alle mænd han havde haft berøring med gennem arbejde, kirke, løb og andre aktiviteter var inviteret og der sad vi så i stuen ca. 40 mænd. På et tidspunkt rejser min far sig op og spørger “Er vi mænd ensomme?” Jeg husker tydeligt 2 svar fra 2 forskellige personer.

En sagde ja, han var ensom, savnede at tale sammen med andre mænd om vigtige ting i livet. På et tidspunkt havde han fundet sammen med andre mænd i en gruppe, de havde underskrevet en tavshedskontrakt og oplevet et frirum til at tale om alle de ting de havde på hjertet, og som de ikke oplevede de kunne tale om andre steder. Gruppen holdt kun noget tid, men havde givet en form for mandefællesskab.

En anden sagde nej, han havde en håndfuld venner som han holdt fast i, selvom nogle var flyttet til udlandet talte de tit i telefon og han oplevede et givende fællesskab med andre mænd, som havde udviklet sig gennem mange år og gik dybt.

Som den yngste sad jeg tavs i gruppen, på et tidspunkt spørger min far mig direkte gennem stuen hvad jeg tænkte om mænd og ensomhed? Jeg kunne kun svare, at jeg var ny på banen som mand, men lytte til denne diskussion gjorde mig opmærksom på, hvor vigtigt det var at holde fast i sine venner og arbejde på at have en dyb relation med dem. Jeg vidste godt hvem jeg ligne og ikke ligne af de mænd der var samlet den aften.

Jeg tog en beslutning den aften, at jeg altid ville have venner der kom tæt på og hvor jeg gik tæt på selv. Ofte når jeg stiller et farligt spørgsmål ind til privatlivet hos mine venner, oplever jeg at det bryder isen og vores venskab når dybere, der bliver plads til at tale om de ting vi er usikre på. Jeg vil ikke være den ensomme cowboy der ligner en der kan klare alting selv, det vil jeg ikke! Jeg vil være soldaten der ved at sejre vindes i fællesskab.

Hvem er du?

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s