Vil du hjælpe mig med at sy min arm på igen?

Hvis man bliver skudt i krig, så er det første man gør at kalder på en medic, soldaten med det røde kors på hjelmen og gazebind i tasken vil derefter komme løbende og lappe en sammen igen, mens man er bedøvet af morfin. Det har jeg lært fra film og computerspil. Man går ikke rundt og siger, jeg er ok, med kroppen fuld af granatsplinter eller en arm hængende i en tynd stribe hud (det er kun Bruce Willis i Die Hard der gør det).

En ven gjorde mig forleden opmærksom på, at i dagligdagen gør mænd ironisk nok det modsatte, hvis en mand er såret i sin sjæl, har problemer i ægteskabet, udfordringer med kollegaerne på jobbet osv. Så bliver det gemt under en facade af, at alting går fint, jeg har styr på det, mens hjertet forbløder.

Det er selvfølgelig lettere at skjule en smerte i sjælen end end arm der er halvt sprængt af. Og det er lettere at tro på, at det ikke er så vigtigt at få bearbejdet hullerne i sjælen som granatsplinterne i ryggen. Krigsskader er bare mere åbenlyse.

Evne ntil at lukke for hanen på følelsesmæssige områder er velfungerende i mit liv. Hvis noget gør ondt eller genere mig, så kan jeg lukke af for følelserne helt ubevist og forsætte som normalt – så længe det ikke kræver at jeg indvoldveer mig følelsesmæssigt selvfølgelig. Forleden sad jeg i samtale med en ven, som fortalte mig, at han havde det på samme måde, det er nok normalt for mænd.

Det er som om vi mænd kan lukke af og så åbne op på et mere belejligt tidspunkt – det har selvfølgelig sine fordele, eks. i krig og pressede situationer, men det bliver en ulempe, hvis der aldrig bliver lukket op for følelserne igen så det blive permanent. Hvor mange mænd render rundt med sår fra fortiden, som påvirker deres nutid, men som de ikke fortæller om til nogen, men istedet holder facaden højt – selv i de nære venskaber?

Man er ikke et psykologisk tilfælde eller har brug for professionel hjælp hvis man er en mand, der er ked af noget! Tværtimod er man en mand, hvis man tør tage livtag på de ting der gør ondt i livet, holde dem frem som værende virkelige og begynde at tale om det, bede om råd og vejledning til at komme igennem det.

Jeg vil blive bedre til at råbe medic til mine kammerater selvom det er så svært at indrømme at jeg er såret. Hvad med dig, er du god til at vise dine sår og skrammer til dine venner?

2 thoughts on “Vil du hjælpe mig med at sy min arm på igen?

  1. En af mine bedste venner er en mand – og han siger at der er mange ting han simpelthen ikke kan snakke med sine mandevenner om – de stirrer bare på ham og får krydsblik og tomme øjne..
    Så måske er det ikke alene svært at få det sagt – men også at modtage det? For en mand, mener jeg

    • Velkommen forbi, Kong Mor.
      Jeg tror rigtig mange mænd har svært ved at deltage som modtager – det giver “krydsblik og tomme øjne” eller en “hurtig korrekt løsning” (jeg er personligt god til at levere det sidste).

      Der findes masser af mænd, som jeg ikke ville betro mig til eller råbe “medic!” til, fordi jeg ikke har tillid til at de kan lytte til mig og vil deltage selv med deres del af ansvaret for en samtale, og så er jeg så heldig at kende en håndfuld, som jeg tør dele liv med på dybere plan (nogle er venskaber tilbage fra min teenagetid).

      En af mine ynglingsforfattere, når det kommer til bøger om maskulinitet, John Eldredge, skriver “never trust a guy that doesn’t limp”. Hvis en mand ikke selv tør se sine egne skader, ar og sår, så er han heller ikke klar til at se andres.

      Jeg ved ikke om det ligefrem hjælper din ven, andet end han lyder til at være den person der er klar til også at tale med andre i samme situation… og det er hans venner desværre ikke endnu.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s