Min meningsløse målsætnings liste (og den anden)!

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan nogle gange let blive imponeret over hvad andre mænd kan, husker eller har begået. Og i mig selv, så ønsker jeg dybt at kunne eller udrette noget, som andre bliver imponeret over (måske har du det også sådan?). Men så kommer der de der stille stunder i livet (læs: ferie), hvor jeg får tid til at tænke over, hvad jeg synes er vigtig i livet og hvad der dybest set ingen værdi har – når alt kommer til alt. Så her kommer min liste over ting jeg gerne vil mestre/kunne/gøre, og ting som jeg nok kan lade mig gribe af men som er meningsløse.

Ting jeg virkelig gerne vil mestre“-listen:

  • Jeg vil have en relation til min hustru som går dybest af alt, at vores venskab er ægte og levende og det forbliver sådan i alle forhold.
  • Jeg vil jeg kender mine børn, og jeg bliver en farmand som får etableret et solidt selvværd i deres identitet.
  • Jeg vil være sand – at jeg taler sandheden om mig selv og til mig selv. Det synes jeg er svært – men jeg øver mig virkelig på det.
  • Jeg vil se potentialet og værdien i andre mennesker, frem for at dømme dem på deres status, evner og talenter (tror vi alle gerne vil sådan, tror du ikke?)
  • Jeg vil tage ansvar og ikke være en slatten mand, at jeg forsøger mig og mine, tager min del af arbejdet i mine relationer til min hustru, børn og venner og at jeg ikke lægger fællesskabet til last men er en biddrager.
Umiddelbart virker listen som alle de rigtige ting, jeg synes faktisk ikke det er let at leve sådan, men jeg har et ønske om det. Det skræmmende er at i hverdagen er det helt andre tanker der får lov til at imponere og blive små målsætninger for mig. Her kommer den liste så…

Ting jeg tror jeg vil mestre, men som ærlig talt ikke har den store betydning for mig i det lange løb“-listen:

  • Jeg vil gerne være den sjoveste lærer min elever har haft nogensinde og blive husket for det.
  • Jeg vil gerne være super god til det teknologiske medie og kommunikation.
  • Jeg vil gerne imponere andre når jeg har gjort noget eller lært noget nyt (sidst var det en kage jeg havde lært at bage, nu har vi så udsat 3 hold gæster for den på en uge, fordi jeg lige skal vise at jeg altså kan bage…)
  • Jeg vil gerne være den vidende, så jeg samler al mulig trivia op, så jeg altid kan sige noget smart om et eller andet i alle sammenhæng (Hustruen er lidt træt af at jeg pr. automatik læse al tekst på skilte, mælkekartoner og dagligvare)
  • Jeg vil gerne lave en blog, som andre mænd synes er fed at læse og derfor synes jeg er rigtig mandig:-/.
Hold da op, når jeg lige skimmer min egen liste, så har jeg et stort behov for at være i centrum – men egentlig lyst til at sætte andre i centrum – der er vist meget at arbejde med.
Hvad med dig, hvad har du af ting du gerne vil kunne, mestre og huskes for, men som i virkeligheden ikke rigtig har betydning når du tænker efter? Og jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om, hvorfor du tror det er så let at blive optaget af meningsløse målsætninger i hverdagen?

4 thoughts on “Min meningsløse målsætnings liste (og den anden)!

  1. Jeg er nu glad for at din blog er på din ‘hovsa, det kom jeg til gerne at ville mestre’ – liste, for den er jeg blevet rigtigt glad for at læse… selvom det vel strengt taget er forbudt territorium for mig:o/ Og de tanker du gør dig, synes jeg vidner om at du tager ansvar og ikke er en slatten mand;o) At du selvfølgelig kan holde de tanker for dig selv og dermed sikre dig ikke at stille dig selv i fokus… men jeg får en del ud af at læse dine blogs og jeg krydser lidt fingre for at der er mange mænd derude der får endnu mere ud af det:o)
    Men jeg forstår selvfølgelig budskabet i ovenstående blog:o) Og det kan jeg i den grad også tage til mig – selv om jeg er kvinde…

  2. Det er absolut strengt forbudt territorium for kvinder🙂, men jeg er glad for du kan bruge indholdet til noget.

    Der er flere årsager til jeg skriver bloggen, en gang imellem kan jeg godt gribes af tanken om modtage respekt for mine skriverier, det er nok menneskeligt at kæmpe med den slags tanker. Men bloggen er til for at dele tanker og skabe forum for diskussionerne om maskulintet, samt jeg selv har stor glæde af at strukturere mine hovedtumlerier på emnet.

    Læs du endelig bare med, du kan evt. vælge at kommentere under navnet ‘Svend’😉

  3. Jeg synes at dine indlæg er super fede! Jeg læser mange af dem, fordi jeg lige ser dem på Facebook. Mange af dem er meget tankevækkende!

    • Hej Anfinn og velkommen forbi. Dejligt du kan lide mine indlæg og du finder dem tankevækkende. Du er altid velkommen til at skrive en kommentar.

      Husk også at du kan få nye indlæg pr. mail eller i din rss-reader (eks. http://www.reader.google.com) – så er du sikker på at ikke gå glip af et indlæg.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s