Velfærdsmandens motto: ”Så slipper jeg for alt besværet!”

I går havde vi gæster og omkring mig så er den typiske mandesnak en gadgetsnak og ikke fodbold. Jeg spurgte en af gæsterne, om han også havde en macbook, når nu han var så glad for sin iphone, hvortil han svarede, at han overvejede det, for så slap han for alt besværet […med windows].”

Dette synes mig at være en udfordring for den moderne mand. Vores velfærd hjælper os af med en stor del af besværet, fysisk som følelsesmæssigt, vi kan købe eller skatte-betale os til en masse service når det kommer til børn, hus, ferier, bil osv… selv vores følelser kan vi få en psykolog til at ordne for os. Jeg synes det er fantastisk på mange områder, vi har selv lige købt en robotstøvsuger, for så slipper jeg for besværet med at støvsuge (nice one!).

Den store udfordring er, hvad vil jeg så have besværet med i stedet for? Når nu jeg undgår at bruge en masse krudt på at støvsuge og ordne mit hus (pedelservice…nice two!), hvad skal min kvote af besvær så gå til i stedet?

Bliver det bare mere mandejunk (cykling, fodbold, nyheder og tilfældig internetsurfning), eller tager jeg livtag med andre udfordringer som at komme tættere på mine børn, gøre mere for mit ægteskab eller finde en anden udfordring i mit lokalområde, som jeg kan tage fat på?

Jeg har oftest tendens til det første, min fritid bliver brændt af på en film eller et computerspil – hvilket også er ok, når jeg har brug for at slappe af – men det er ikke tilfredsstillende.

Men jeg har opdaget for nylig, at for mig er der noget maskulint tilfredsstillende over en besværlig udfordring som jeg lykkes i at løse. Efter jeg har opdaget det, så prøver jeg at ændre mit hovedformål fra, at undgå alt besværligt og anskaffe mig så meget fritid som muligt, til at gå med løftet pande ind i alle udfordringerne der giver en værdi (det er ikke telefoner og støvsugning der har værdi for mig, men mere relation til hustruen, børnene og vennerne, samt projekter som ferie, arbejde og bilen).

Nu har jeg nogle spørgsmål til dig. Hvad har du undgået af have besvær med, hvordan undgik du det og hvad bruger du tiden på i stedet? Smid gerne en kommentar herunder.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s