Fra våde sokker til mandekursus

Den gang jeg var omkring 20 år kom jeg i en lille kirke i Herning. Kirken bestod af et par ældre mennesker, 4 par med små børn og ca. 10 unge mennesker, hvoraf én var pige (stakkels hende). Da alle 9 unge mænd var single, besluttede kirkens præst at lave et kursus om mandighed.

Jeg nægtede at deltage, jeg følte mig en del mere mandig end de andre unge plus at jeg havde læst nogle bøger om emnet. Så jeg forklarede stolt min præst, at det ikke lige relevant for mig, jeg havde fint styr på mit liv – styrede hus (med 3 gutter boende), passede min skole (med modifikationer) og havde omtrent foden på alt i tilværelsen.

Dagen efter kunne jeg ikke finde et par tørre sokker – de hang alle halvfugtige på tørresnoren – og så var gode råd dyre, hvis man altså ikke havde en mikrobølgeovn. Et par sokker blev fordelt over et par glas og så fik de ellers 60 sekunder på fuld stråling i mikrovonen. De næste 45 sekunder stod jeg og var ganske tilfreds med mig selv (det er jeg altid når jeg får en idé, min hustru siger, at jeg ligner en verdensmand når jeg får selv den mest enkle idé eller forslag).

Det var omkring her at mine næsebor bemærkede lugten af brændt gummi. Jeg flåede mikroovnsdøren op og måtte konstatere at mine sokker ikke længere indeholdt 5% elastik men 5% brændt gummi samt forkullede kanter. Jeg skrev følgende en sms til præsten om at jeg gerne ville deltage i kurset – som 20-årig var jeg hurtig til at læse tegn i hverdagen.

Jeg husker intet fra det mandekursuskursus, 3 forskellige mænd gav på skift råd, advarsler og en masse teori om mandighed og ægteskab. Men jeg fik en lektion i ydmyghed – og har ikke siden tørret noget i min mikroovn.

Hvad med dig, har du nogle sjove historier hvor du lærte ydmyghed?

2 thoughts on “Fra våde sokker til mandekursus

  1. mouahahahahah😀
    Historien melder ikke noget om hvad du tog på fødderne den dag.

    Divaen skulle engang tø brød op.. der gik ild i en hel masse, inde i den der microovn..

    Så det kan ske for selv den bedste!

  2. Jeg tror jeg tog et andet fugtigt par på! :-/

    Det troede jeg ikke kunne ske – brødet må være blevet helt tørt. Vi har lige skiftet vores ud, fordi den kørte i tom tilstand, så brændte den sig selv af.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s