Skal vi tale om porno? (Porno del 3)

Dette er tredje og sidste indlæg i min lille serie om porno, læs de andre indlæg her og her.

Efter to indlæg med mit syn på porno, vil jeg til sidst slå et slag for at vi taler om porno meget mere end jeg oplever folk gør i dag. I dag kommer mine argumenterne i punktform, jeg ved jeg har mandelige læsere, så det gør ikke noget :-):

  • Porno er over alt. Fra den bløde porno som kult-reklamer til den helt bizarre afdeling som findes i voksenafdelingen af internettet – så er porno tilstede og tilgængelig for alle i alle aldre. Derfor skal vi tale om det, således at teenagere og unge har mulighed for at spejle sig i andres værdier omkring emnet, men også opleve det som naturligt at henvende sig til andre med udfordringerne omkring porno. Jeg husker første gang jeg fortalte en voksen omkring mit forbrug af porno, vedkommende blev helt paf og så sluttede samtalen, ikke ligefrem noget der giver mod på at tale med andre om det.
  • Det sætter varige spor. I dag 10 år efter jeg stoppede med at se porno, så finder min hjerne stadig billeder frem fra arkivet, det har brændt sig fast og givet mig et billede af sex, som jeg gang på gang må kæmpe imod. Det havde ingen fortalt mig, sex er så stærk en oplevelse, at vi husker det for evigt (i hvert fald os mænd), derfor bør vi tage vare på vores oplevelser med sex.
  • Sex er naturligt.Det er ganske naturligt at have lyst til sex og tænke på sex, derfor skal vi også tale om det. Det betyder ikke at jeg tager mine personlige soveværelsesoplevelser med mig ind i undervisningslokalet når jeg har sex-dag for eleverne på skolen, det betyder at jeg dele mit syn og værdier på de mange indtryk og informationer som de unge udsættes for i hverdagen.
  • Et alternativ til illusionen. Sidst men ikke mindst, der skal være et tilgængeligt alternativ til den “sex” som tv, pornoindustrien og Carl-mar Møller præsenterer – et alternativ som styrker unge mænds karakter til at blive rigtig elsker og gode elskere, ikke bare små sex-hungrende hundehvalpe uden substans.
Hørte du nok om sex i din ungdom og havde det en kvalitet du kunne bruge?

4 thoughts on “Skal vi tale om porno? (Porno del 3)

  1. Velkommen på bloggen Andreas og tak for et spændende spørgsmål, jeg ved ikke om jeg har svaret, men jeg har nogle ideer.

    Jeg tror det er vigtigt at vi taler om sex som vi selv oplever det, således at unge kan høre hvad der er naturligt og ægte, samtidig med at vi udtaler en kritik, måske endda en sarkasme når noget er uvirkeligt (eks fangede jeg mig selv i at sige “Ja, det sker tit at jeg banger min hustru op af væggen samtidig med at hun flår min skjorte af”, mens vi så en film med nogle venner) – det får sat tingene lidt i perspektiv.

    En kammerat af mine, som har teenagebørn, er super til at tale med sin søn om sex, sønnen havde set en film med en del nøgenhed hos nogle venner, og da faderen nævnte at “synes du ikke der var mange bryster i den film” fik de en samtale om lyst, køn og sex.

    Det er eksempler som jeg synes er gode, fordi de tager fat om emnet i den naturlige situation og ikke “køber” illusionen men istedet fokusere på hvad der er egentlig er på spil.

    Hvad tænker du selv kunne være muligheder?

  2. Stort spørgsmål, jeg vil prøve at skrive hvilken retning jeg tænker i. Det er jo et dybt adfærdsmønster og et stort holdningsarbejde. Men selvfølgelig skal den tages op, og også som du skriver, at det vigtigt at vi tør tale åbent og naturligt om sex.

    Hvis den eneste spænding – altså det eneste, der får blodet op at køre – er det man oplever gennem pornoen, så vil det altid have sin store tiltrækningskraft. Jeg tænker, vi må arbejde på at drenge for lov til at udfolde sig – både fysisk og mentalt på andre, og sunde, måder.
    Det har været en del hæmmende for mig, at jeg i min skolegang og opvækst ikke har fået lov til at _gøre_ noget, ikke besejre noget eller udrette noget. Næ, du kan da læse en tekst og øve dig i at analysere! Det er ikke at udfolde sig, rigtigt “at leve”. Så når drenge opdager og udforsker sex, så er det en spændende ting, som rigtigt er “at leve”.

    En del af det ligger også i, at i pornoen føler man sig endelig som en mand. Der er kvinderne tilgængelige og “nedlagt” og medgørlige. Samspillet mellem drenge og piger og kærester og dertilhørende -sorger virker ikke som det kører nu. Det giver pornoen et bedre alternativ til – og vi ser, at en del drenge simpelthen melder sig ud af kampen, når de har fundet noget der kan tage sig af deres helt naturlige kønsdrift. Den kønsdrift er jo bygget til noget helt andet – at de finder sig en mage, ikke en kunstig udløsningsmaskine.

    Jer ser lidt den samme tendens i kirkelig sammenhæng, hvor mange opfatter budskabet fra en kirke som: “Du må ikke gøre dit, og ikke dat, og det kunne være rigtig godt hvis du også kunne undgå …” – uden at så lægge vægt på, hvad der så er det gode at gøre – og hvor sjovt og spændende det egentligt er. Ja, vi plejer sjældent at bruge ordene sjovt og spændende om Bibelens råd til et godt liv!

    Ja, det er noget af en opgave vi har foran os. Men det er ikke den værste at kæmpe.
    I øvrigt tak for en god og vigtig blog.

    • Jeg tror det at være fanget omkring pornografi er et mangehovedet uhyre. Du har ret i at det både kan være et udtryk for kedsomhed (i mangel af spænding) og dovenskab (oplevelse om mand, uden at skulle tage kampen om at romantisere en kvinde).

      Jeg tror også tilbagevenden til pornoen kan skyldes mindreværd og tomhed hos nogle personer, her giver pornoen en midlertidig tilfredsstillelse.

      Når jeg ser tilbage på min egen udfordring med pornografien, så kan jeg se at det er en blanding af mange udfordringer med mindreværd, ensomhed, nysgerrighed osv.

      Så jeg tænker, at det er vigtigt at vi taler om det, og det er lige så vigtigt at vi ikke tror, at der findes en universiel vej ud af problemet for alle, men at alle har deres bevæggrunde for at se på porno, og det er de grunde der skal arbejdes med.

      Held og lykke i kampen fremover, hvis du får nogle gode oplevelser eller erfaringer, så må du endelig skrive.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s