Undskyld, jeg ikke undskylder mig!

Det var en diskussion mellem min hustru og jeg, som fik min opmærksomhed rettet mod det lille ord “undskyld”. Hvad vi diskuterede er irrelevant – noget med noget babymos, et utæt låg og en bøtte der var pakket vertikalt. Men vores forhold til ordet “undskyld” var forskelligt. Jeg ved ikke om mit forhold er typisk mandigt og hendes typisk kvindeligt.

Nåh… men altså, jeg har sindsygt svært ved at sige undskyld, ordet stopper ligesom i halsen på mig, jeg bliver tør og tavs og så kommer der bare savsmuld ud, men ikke et undskyld. Når jeg endelig siger undskyld, så er det fordi der er sket en hændelse som var mit ansvar, jeg sked i nælderne (det var min skyld) og er ked af det – ergo undskyld.

Min hustru derimod har lært sig at det er et lille gratis ord, som bare gør mange ting så meget lettere, det viser empati, medfølelse og forståelse. Det koster hende ikke noget, der går ikke skår af hende når hun siger det, og de fleste situationer bliver løst let og smertefrit (en erfaring hun har gjort sig da hun arbejdede som tjener, jeg tror vi alle kan komme i tanke om situationer, hvor det var rart tjeneren bare sagde undskyld, ikke fordi det var tjenerens ansvar, men fordi det var os der betalte).

Så hvorfor er det så svært for mig at sige undskyld? Er det fordi jeg forbinder det med at have fejlet et ansvar, er det fordi det er forbundet med et udtryk for følelser og derfor bare virker feminint, eller er det som den evigt ensomme cowboy John Wayne siger Never apologize son, it’s a sign of weakness?

Min hustru og jeg kom frem til at jeg kunne sige det er jeg ked af – som et udtryk for empati og medfølelse, men ikke ansvar (dejligt at få ting i de rette bokse ikke? ;-))

Hvad er dit forhold til ordet undskyld? Er det en form for macho-maskulinitet eller ægte maskulinitet at holde igen med ordet? Synes du ordet er forbundet med ansvar og skyld eller mere med medfølelse og empati? Smid endelig en kommentar.

8 thoughts on “Undskyld, jeg ikke undskylder mig!

  1. Undskyld er et fantastisk ord, for som du selv siger, gør det mange ting lettere! Et lille ”undskyld” giver også anledning til tilgivelse: Jeg er personligt ret følsom, og når folk har trådt mig over tæerne, og de ikke siger undskyld, har jeg meget sværere ved at tilgive dem HELT, men lige så snart, at folk siger undskyld, er det MEGET nemmere🙂.

    Nice blog, Morten

    Rasmus🙂

  2. Hej Rasmus, velkommen på bloggen😉.

    Tak for dit indspark – jeg tror vi alle kan lide en god undskyldning. Men har du også let ved at give en selv og forbinder du ordet med skyld?

    (hvorvidt vores tilgivelse bør hænge sammen med andres evne til at undskylde kan vi skrive om en anden dag :-))

  3. Jeg synes, at de her overfladiske undskyld er det letteste, og nærmest bare blevet til et vane. Hov – Vi gik ind i hinanden, det må du undskylde!
    Det var ingens skyld, men vi siger undskyld og kommer videre, så ingen er efterladt med dårlig smag i munden. Det er bare en vane og noget, man gør!
    Men de her dybe og meningsfulde undskyld finder jeg ret vanskelige. Når man gør sig helt sårbar og siger: “Jeg har dummet mig godt og grundigt, det må du undskylde. Kan du tilgive mig?” – Netop de situationer, hvor du siger, at du egentlig Har Lyst til at sige undskyld, der har jeg nok svært ved at nedbryde min stolthed. For jeg ved jo godt, at jeg jogger i spinaten en gang imellem, men det er bestemt ikke rart at indrømme overfor andre.

    Vildt fed blog, Morten! Godt med noget stof til eftertanke!

    Josefine.

  4. Hej Josefine – velkommen på bloggen.

    Tak fordi du deler dit forhold til “undskyld”, jeg kan også selv smide et hurtigt undskyld for nemheds skyld – men det er som regel mere refleks en overvejet.

    Men jeg tænker om ordet så bliver udvandet? Ligesom folk der siger “Jeg elsker dig” til alle deres kærester fra de er 13 til 28 år (for nogen er det mange kærester!). Bliver undskyld også et ord som er “for nemt”?

  5. Nej, det er absolut ikke let! Jeg har bare fundet ud af, at det er vildt sundt at undskylde, for hvis jeg ikke gør det, har jeg tendens til at føle mig bedre end alle andre. Det handler ikke kun om at sige undskyld til andre, når man har lavet noget lort, men også til sig selv, for når man indrømmer “lorten” overfor sig selv, føler man sig ikke overlegen eller noget. Som Josefine også siger, handler det om at nedbryde sin stolthed.
    Jeg siger ikke, at alle har det på denne måde, men sådan har jeg det🙂

  6. Hej Rasmus, det var virkelig en interessant tanke. At ordet undskyld hænger sammen med stolthed og en følelse af at være bedre end andre (I like that – tak for den vinkel).

    Så handler det vel også om hvor jeg vil have min stolthed – om det er en stolthed over at “være bedre en andre” eller om jeg vil være stolt over at være ærlig overfor mig selv og kunne se mig selv i øjnene som en der også har “lorten” til tider?

  7. Er lige faldet over din blog og synes det er rigtig DEJLIGT med en mandlig blogger med en personlig vinkel på mandelivet og dets udfordringer! Tak for det. Skal vist lige tjekke flere indlæg ud🙂
    Om forholdet til ordet undskyld, er fordelingen ca. den samme her hos os: jeg har nemt ved det, mens min mand er ved at kløjs i ordet, der da også “sjældent” kommer over hans læber. Jeg synes derfor, at det er ret pudsigt at læse dine betragtninger om det🙂

    • Hej Line
      Tak fordi du læser med. Et eller andet sted er det fortrøstende at der er andre mænd, der også har svært ved det. Ikke at det gør det lettere at ændre kurs, men det skaber en form for fællesskab omkring nogle mandige udfordringer/træk.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s