Skal jeg gifte mig igen?

Ægtepar gengiver deres ægteskabsløfter igen

Fornylig overværede jeg en mærkværdig oplevelse i en kirke, som jeg gerne vil dele med dig her. Et ældre ægtepar blev kaldt op foran (spontant og uforberedt) og præsten tog dem igennem ægteskabsløftet en gang til. Her stod så en mand og kvinde, der havde været gift i over 40 år og gensagde deres løfter. Jeg kunne ikke lader være med at smile, fordi situationen kunne have udviklet sig tragisk komisk.

Præst: Vil du Svend tage Dorthe som din ægte hustru at være?

Svend: Kan jeg da sige nej – eller skal jeg sige ja denne gang også?

Præst: Vil du elske og ære hende, i medgang og modgang til døden jer skiller?

Svend: Har jeg da ikke gjort det indtil nu, troede I ikke på mig første gang? Er det dig Dorthe der bedt ham om at gøre dette?

Præst: Jeg erklærer jer nu for rette ægtefolk at være!

Svend: Og hvad var vi så før?

Sådan gik det heldigvis ikke (de fulgte manuskriptet flot… især taget i betragtning af at det var over 40 år siden de sidst havde prøvet det, det var i den anledning præsten følte sig inspireret til at tage dem igennem turen igen). Men det fik mig til at tænke over hele fænomenet med at gensige sin ægteskabsløfter. Jeg kan forstå at man kan opleve behov for at “gifte sig igen”, hvis ens ægteskab har været ude på et skråplan, måske nærmest opløst. Men hvis man nu efter bedste evne har prøvet at leve op til sine løfter, er pointen med løfter ikke, at dem holder man?

Da jeg sagde ja til hustruen, så var det fordi jeg mente det – jeg tog det seriøst da præsten sagde ringen var et symbol på evig kærlighed! Ikke sagt der ikke kan komme udfordringer og prøvelser (også større end hvor ferien skal gå hen), men at jeg vender tilbage til mit løfte om at ære og elske, i medgang og modgang, og gør mit bedste for at stå ved dem… basta! Det er vel det ærlighed og at stå ved sit ord går ud på?

Ser jeg helt skævt på det, løber løftet ud efter ca. 40 år eller er jeg ved at blive forstorket og gammel (snart 30, snart 30!)? Jeg kan ikke lade være med at synes det er mærkeligt, men det kan være du finder det mere fornuftigt at en grund jeg ikke ser? Smid da endelig en kort bemærkning her i kommentarfeltet.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s