3 ting jeg har lært efter jeg fik børn

Første besøg på “Mand mig op”? Tilmeld dig sidens RSS-feed.

Det at få børn er en velsignelse og en kæmpe udfordring. Mine børn har lært mig noget, som jeg før i tiden gerne ville mestre; disciplin, prioritering og målrettethed, men som jeg ikke orkede at tilegne mig. Så fik jeg børn og oplevede jeg ikke havde noget andet valg.

Før vi fik børn, havde vi masser af fritid synes jeg selv, vi studerede, hang ud med vennerne, var aktive i kirken og brugte gerne vores weekender på at slappe af, hænge ud på café eller tage på tur. Der var så meget overskud af tid og energi, at vi endda fik en hund, no kidding! Så blev min kone gravid (jeg var også en del af det, men jeg bryder mig ikke om udtrykket, vi blev gravide, da jeg ærligt talt ikke aner noget om, hvordan det er at være gravid). Graviditet medføre en masse hormoner til kvinden, men også en heftig omgang associationsdiarre – hvor alle emner ender med at handle om børn, børneudstyr, teorier om småbørn, bletyper, ammestillinger, økologiske babymad og barnets udvikling de første par uger (hvilket vist også er teori, for der er intet at se andet end et barn der ligger og sover, spiser, skriger og skider). Munddiarreen er kun afløst af udbrud af, nu hikke den lille derinde, eller hun sparker.

Vi fik Vanilla midt i marts, min datter på 2½, vi solgte hunden og blev en familie. I mit hovede forestillede jeg mig at der kom en 3-årig pige ud, klar til at smide i en flyverdragt og gå ud og lege i haven, sætte drage op og lærer at cykle. Så jeg blev lidt skuffet – men vi er der snart. Til vinter kan farmand her sende hende ned af den store kælkebakke mens hun skriger af glæde/af skreg (afhængig af læserens køn). I mellem tiden har jeg så lært 3 ting, jeg før var direkte elendig til.

Farmand leger med sine børn og en papkasse

Et papkasse skib på tur i stuen

Disciplin, prioritering og målrettethed. Før i tiden havde jeg ikke travlt, fordi jeg oplevede jeg havde al tid i verden og alle gode intentioner, der skete bare ikke så meget ved intentionerne. Eksempel var mine opgivelser til min eksamen på seminariet 40% gode intentioner om bøger jeg ville læse inden eksamen og jeg var ganske oprigtig da jeg skrev dem… så kom læseferien (behøver jeg at skrive mere?). Jeg har startet udtallige hjemmeside op skrevet et par indlæg for derefter at fordybe mig i tekniske finurligheder, mens siderne skreg på indhold. Det skal nok komme, tænkte jeg, og udsatte det til morgendagen. For ikke at tale om de aftener eller eftermiddage, hvor jeg ville studere men fandt mig selv på sofaen med kaffe og en god film.

Jeg skriver ikke, at jeg var doven (Jo du var – siger fruen), jeg havde bare fornemmelsen af, at jeg havde tid nok. Så fik vi børn! Jeg skriver børn fordi efter vi fik nummer 2, Storm, så ændrede tingene sig drastigt. Når børnene vågner omkring syv om morgenen, skal i dagpleje før ni, hentes omkring kl.15 og derefter først sover igen kl.19:30 – og vores børn er meget sociale anlagt, de leger sjældent selv (det er min skyld, jeg er super-social). Så er der en begrænset mængde fritid, der er jo stadig et ægteskab der skal passes, et hus der skal stå og et arbejde der skal holdes. Så fra at opleve at have al tid i verden, oplever jeg nu dage helt uden tid til alt det jeg gjorde før, som så ikke var så meget.  Så hvis jeg vil skrive en blog, så må jeg stå op før seks, hvis jeg vil have mine aftener fri, må jeg benytte mine fritimer på skolen til forberedelse. Alt dette kræver til tider at jeg volddisciplinerer mig selv, prioriterer hvad jeg vil bruge min tid på og er målrettet med min tid, når jeg har noget. Ellers løber tiden bare ud i vandet og jeg bliver utilfreds med min tilværelse.

Det er hårdt til tider, der er dage hvor jeg er ved at brække mig i at være farmand, arbejdsmand og for-lidt-søvn-mand. Men omvendt får jeg nu udrettet mere end jeg gjorde før, hvor jeg skubbede aben foran mig, i troen om at jeg havde al tid i verden. Mine prioriteter er skåret til benet, helt ned til hvor meget min telefon må fylde i hverdagen, og det føles faktisk fantastisk (på nær de dage jeg har brækfornemmelser – typisk dage med for lidt søvn). Jeg er mere tilfreds med den mand jeg er i dag, jeg udretter mere og når mere af det som betyder noget. Og så er det forresten helt fantastisk at have børn, de beriger med smil, eftertanke, sjove oplevelser, nye ordstillinger og tusindvis af bleer fyldt med lort og majs (PS. Vi har solgt hunden).

Hvad har du lært af at få børn? Hvilke egenskaber og karaktertræk har du måtte tilegne dig for at få hverdagen til at hænge sammen, og hvad er du mest tilfreds med, når du ser tilbage på din egen udvikling? Skriv gerne en kommentar her.

2 thoughts on “3 ting jeg har lært efter jeg fik børn

  1. Som du, havde jeg også førhen al tid i verden foran mig. Og den blev skubbet foran mig! Og opgaver og intentioner blev udsat. Ændret eller aflyst. Det var en skøn livsnydertid, en egotid.

    Da jeg fik børn (jeg har 4 af slagsen) ændredes det selvfølgelig, for de praktiske gøremål, logistiske koordineringsopgaver, bekymringer, tanker, glæder osv. overskyggede helt og aldeles mig, mine behov og min indre slendrian. Og det var fint, for det trængte til at blive overskygget. Og jeg blev, som du, mere effektiv og målrettet, så jeg fik udrettet en masse. Nåede det hele, overkom det hele, fordi jeg organiserede min tid, mit arbejde og en voldsom stor del af mit liv efter familiens og mine børns behov. Det var jeg nødt til. Og det var jeg god til!

    Der skete bare det i den proces, at jeg selv forsvandt lidt. At der var så lidt plads til MIG i den hverdagscentrifuge som praktisk gris, effektivitetsoverkoordinator og bindeled i alle sammenhænge, at mine egne behov og ønsker forsvandt. Blev uvæsentlige, for der var ikke plads. JEG blev uvæsentlig som menneske — ikke som praktisk gris.

    Det (og forskellige andre faktorer) gav mig et wake up call af de store (http://www.rhoei.dk/line/wordpress/?p=1730), som jeg var nødt til at tage alvorligt. Og det har jeg gjort, hvilket blandt andet har resulteret i, at der også SKAL være plads til ting i mit liv, der ikke kun har nytteværdi. Der skal være plads til at skrive, synge, danse, elske eller sidde i sofaen og kigge ud af vinduet og tænke store — eller små — tanker uden at det nødvendigvis skal føre nogen steder hen. Der SKAL også være tid til at følge lysten. Bare lidt. SPECIELT fordi jeg har børn (og så mange af dem), der fordrer, at jeg på andre tidspunkter netop er i baggrunden og kan være effektiv.

    Så selv om jeg læææænge har prioriteret anderledes, er jeg ved at lære, at jeg OGSÅ er nødt til selv at tage “iltmasken” på, for at jeg kan være noget for andre. Ellers er jeg jo intet værd for mine børn, min mand eller for mig selv.

    Mvh. Line

    • Jeg er helt enig med dig, Line. Lige for tiden læser jeg “7 gode vaner”, og her opstiller Stephen R. Covey en formel P/PE, at produkt og produktionsevne skal gå op. Vi kan ikke gøre mere for vores produkt (læs: børn) end vi evner (Produktionsevne), så går maskinen i stykker med tiden og vi taber mere end vi vinder. Omvendt går heller ikke – vi skal gøre det vi evner for vores børn. Det er en hårdfin balance, men mon ikke vi kan komme nærmere i 2012?😉

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s