Hvis bare jeg kunne ligne Josef en smule

Det har ikke været den letteste pap-far rolle at udfylde i verdenshistorien.

Mænd kan have forskellige forudsætninger, når det kommer til at være fædre for deres børn. Tiltider synes jeg, opgaven er uretfærdig, da jeg ikke kan gøre det om, når jeg ser resultatet af min indsats. For tiden trøster jeg mig med, at mange fædre før mig har gjort jobbet langt dårligere eller haft ringere forudsætninger end mig, og stadig kan være stolt af bundlinjen.

En af de fædre, jeg her tænker på, er Josef fra bibelen. Ikke ham Josef som blev solgt af sine brødre som slave og ført til Egypten, hvor han via en noget bumpet karrierevej når helt til tops. Nej, Josef fra juleevangeliet, ham tænker jeg på. Han er et af mine helt store maskuline fædreforbilleder, på trods af at vi ikke hører så meget om ham. Hans forudsætninger var jo uoverskuelige i forhold til mine.

Forestil dig at være mand i et ultra patriarkalske samfund med klare love om, at ægteskab gik forud for turen i høet, og manden havde ansvaret for at tingene nu gik sin rette gang.  Så kommer der en engel og oplyser dig om, at Gud har gjort din forlovede gravid. Hvad gør man så, det er jo ikke så let at skjule med tiden? Jeg kan komme på tre valgmuligheder, den ene værre end den anden.

For det første kan han vælge at sige: “Det var ikke mig!” Det efterlader hans forlovede med et rygte om at være lidt for løs på tråden, og så oven i købet selvom hun er forlovet. Mulighed nummer to må være det modsatte, “Det var mig!” Hvilket giver Josef selv status af at være en fyr, der ikke kan holde fingrene fra fadeburet før spisetid. De kunne også i fællesskab prøve sig med sandheden, “Det var Gud!” Så er de da i det mindste i samme båd, som landsbyens små religiøse tosser, som nok duftet lidt for meget til trælimen i Josefs tømmerværksted.

“Tak for julegaven, Gud.” Må Josef havde tænkt, mens han har stået last og brat med rygter, vandrehistorier, øgenavne og manglende ordre i butikken. Ikke nok med det, kom ansvaret 9 måneder senere, med titlen som pap-far for Gud selv (så skal man død og pine have bredde skuldre).

Set i bagspejlet høstede Maria al æren, fik et globalt kirkesamfund som fanskare og er blevet fremhævet i utallige prædikener og andagter, ikke mindst op til jul. Josef står til aldrig at blive nævnt på trods af at han lykkedes i sin opgave (han er dog helgenkåret). Han var manden, der ikke trak sig, selvom han havde al mulig grund. Manden, der skiftede Jesu bleer, opdrog ham og lærte ham et fag. Og han var manden der hele sit liv måtte leve med rygtet om at være hurtig ude, selvom han i virkeligheden holdt igen længere end de andre.

Josef var en rigtig mand. Nogle gange tænker jeg, om forudsætningerne for at Gud valgte Maria, i virkeligheden var at hun var jomfru og forlovet med en mand, der havde karakteren til at stå igennem hele vejen? Og ofte tænker jeg, hvordan jeg selv ville have klaret den opgave?

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s