Endnu en historie om løver

Det er ikke fordi jeg er en løvefanatiker eller er fascineret af løver, men jeg har i mit liv støt på forskellige historier om løver, som har fanget mig og er blevet en slags påmindelse og guide i mit liv på forskellige områder. For nogle år siden læste jeg bogen Healing the masculine soul, hvori en autentisk historie om en løve blev en hjælpende guide for mig.

En mand havde et tilbagevendende mareridt, hvori han stod på en savanne en solrig dag. Pludselig får han øje på en løve, som ligger på lur og holder øje med ham. Løven springer op og jagter manden, som begynder sin vilde flugt. Løven haler hurtigt ind på ham og lige før løven får fat i ham, vågner manden fra sit mareridt. Da dette sker nat efter nat, beslutter manden sig for at søge hjælp hos sin præst.

Løven på SavannenManden fortæller om sine natlige oplevelser til præsten, og sammen taler de om hvilke personer denne skræmmende løve kan symbolisere; hustruen, bossen, den økonomiske krise, folk på arbejdet osv. Men ingen af forslagene rammer noget i manden, så til sidst beder præsten manden om at gennemleve sin drøm, mens præsten er tilstede. De beder til Jesus om visdom og vejledning, så lukker manden øjnene og visualiserer sig drømmen, mens han fortæller præsten hvad der sker. Som før dukker løven op, manden bliver bange og løven begynder at løbe mod manden. Sved danner sig på mandens pande, mens han fortæller om hvor bange han er for løven, som snart fanger ham. Præsten beder ham om at blive stående og se hvad der sker, når løven angriber ham. Løven kommer hastigt nærmere og snart vil den springe på ham.

En meter før løven når manden stopper den, kigger på manden, betragter ham. Præsten opfordre manden til at spørge løven, hvem den symboliserer. Herefter vender manden tilbage fra drømmen og bryder manden sammen i gråd. Jeg er din styrke og dit mod, havde løven sagt, hvorfor løber du fra mig?

Jeg synes det er skræmmende, når jeg skal være modig, Det er nok derfor, at denne historie taler til mig. Fordi det kan være intimiderende at skulle udvise styrke i usikre situationer. Men omvendt er det også et kæmpe selvpineri at forlade en situation og vide, at jeg lod mig kører over, jeg gav op eller jeg prøvede ikke engang. I sidste ende er løven (red: modet og styrken) blandt mine bedste venner. (Foto af Johan)

Læs også: At sige fra a-b-c
Læs også: Noget om mod, superhelte og en ægte svækling

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s