#1 Tre ting jeg vil opnå i år

Nogle folk er til nytårsfortsætter, andre er ikke! Personligt, så er jeg ikke til dem, ikke fordi det forkert eller dumt, heller ikke fordi de fleste nytårsfortsætter kun holder så længe som resterne fra nytårsmiddagen. Nej, jeg hader nytårsfortsætter, fordi jeg dybest set ikke selv tror på, at jeg kan holde dem. Jeg har simpelthen ikke nok tiltro til min egen vilje. Derfor starter jeg også stille og roligt år 2012 med 3 jævne nytårsløfter og en smule præstationsangst, overfor at skrive dem offentligt.

Her kommer de, Mortens nytårsløfter for 2012:

  • Læse 12 bøger
  • Gøre noget romantisk 26 gange
  • Skrive 52 indlæg på bloggen

Læse 12 bøger

Det er helt moderne i blogverdenen at læse mange bøger, der er hele vibes med målsætninger à la 212 bøger (udladt af 2012), 100 på et år eller 52 – én om ugen. Jeg må indrømme at med små 2 børn, et spændende, men tidskrævende arbejde, en hustru hvis kærlighedssprog er tid med hinanden, så tror jeg 12 bøger lige netop er målet for mig! Og det skal lige tilføjes, at tillader mig at benytte audiobøger, således at jeg både kan løbe og læse samtidig.

26 romantiske tiltag

Nogen vil måske indvende her, at man skal være romantisk hele tiden. Jeg tror, at det er for amatører at tænke sådan, og jeg vil gerne forklare. For det første, jeg brænder ud! Livet er ikke en hollywoodfilm, jeg har rigtige børn, som ikke forsvinder ud af scenen når det er belejligt. Jeg går på et rigtigr arbejde, som kræver min tilstedeværelse, jeg er desværre ikke en succesrig freelance skribent, eller har en far der har skrevet en kodaafgiftsberigende julesang som dækker mine udgifter. Sidst men ikke mindst har jeg en ægte krop der har brug for søvn og mad. For det andet, hun vil ikke bemærke det! Hvis man bruger en god og dyr parfume hver dag, vil hun bemærke at man dufter godt til dagligt. Hvis man derimod bruger den ved specielle lejligheder, synes hun pludselig at man dufter fantastisk. Det samme gælder med romantik. Jeg vil have en god og kærlig relation med min hustru, og så engang ca. hver anden uge, vil jeg gøre noget romantisk – i alt: 26 gange!

Skrive 52 indlæg

Jeg kan ikke skrive hver dag, det skyldes ikke kun tiden, men også at jeg gerne vil skrive noget med substans og personlighed. Sidste sommer skrev jeg nærmest dagligt, og kvaliteten af det må siges at være til diskussion. Men alle starter et sted, og for mig blev det starten på at blogge, og jeg er blevet grebet. Derfor et mål om at skrive 52 indlæg – gerne ét i ugen, men skulle frekvensen af udgivelse blive svingende, så går det sikkert også.

Det var mine 3 nytårsfortsætter, ikke store og modige, men heller ikke helt ubetydelige. Jeg ser frem til at se tilbage på året.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s