#8 Familie Statement

Failing to plan is planing to fail.” Sagde en ungdomsleder på et møde, som jeg deltog i (som ung). Det lyder fængende, men det har også en stor visdom i sig. I vores lille familie har vi lavet en plan for vores fællesskab. Kald det et grundlag, en værdisætning – vi kalder det for familie statement. Det er en plan for hvem vi vil være og hvilke værdier, der skal præge vores fællesskab, hjem og omgangskreds som familie nu og i fremtiden.

Ideen er at have et kompas at navigere efter, både i de små hverdagsvalg med kirke- og lokalaktiviteter, men også på den lange bane med karrierer, bopæl, efteruddannelse osv. Vi har intet ønske om at bruge vores tid på ting, der er fine nok, men som optager pladsen for det som passer til vores værdier. Ingen forældre har lyst til at se tilbage på deres familie om 3, 5 eller 12 år, og opleve at de har gået i ring eller splidt tiden, på ting der i længden var ligegyldige. Sådan har vi det også, og derfor lavede satte vi os ned og lavede vores familie statement.

Hvad kom vi så frem til?

Vores “Familie Statement” er nu udskrevet, underskrevet af alle i familien og hænger fint lamineret på vores køleskab, hvor vi kan se det i dagligdagen. Jeg er spændt på, hvor i hverdagen vi skal til at vælge anderledes til forskel fra før vi konkretiserede vores tanker om familielivet.

Twilight har helt styr på hvis tommeltot, der har hvilken størrelse og farve, "far, mor, Twilight og Lynild"

Opsumér det i én sætning

Dokumentet er delt op i 3 afsnit. Det første er en sætning, som sammenfatter vores overordnede vision om familien. Hvilken type fællesskab vi er, hvad vi forventer af hinanden, og hvad skal ske udfra dette fællesskab? Det er en kort og tæt formuleret sætning (faktisk 2), fordi det så er muligt at huske på og navigere ud fra, når der skal træffes valg.

Vi er en tæt, sammensluttet familie, der prioriterer fællesskabet med hinanden og Gud, hvorudfra vi dannes, udvikles og har vores base. Herudfra møder vi andre gennem lavpraktisk tro.

Skriftsteder

Dernæst har vi valgt at sætte et par skriftsteder fra bibelen, som betyder noget for os, og som er sigende for hvilken type mennesker og fællesskab vi ønsker at være. Det er også et udtryk for, at bibelen er rettesnor for vores visioner, værdier og handlinger.

Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!”
– Esajas 58:6-9

”Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.”
– 1. Korintherbrev 12:26

Værdier

Til sidst har vi i punktform skrevet nogle konkrete værdier, som vi ønsker skal være i højsædet omkring det vi gør sammen, både når det kommer til aktiviter, brug af fritid og ferie, og når det kommer til opdragelse og forventninger til vores valg som enkelte individer.

•    Nærhed
•    Ansvar
•    Personlig frihed
•    Tid sammen
•    Sjove, alderssvarende aktiviteter

Virker det så?

Det ved jeg ikke endnu. Enkelte gange i den sidste uge, har vi grint og sagt ting som, “dette er vist sjove, alderssvarende aktiviteter“, eller “det her må være at lære vores børn lavpraktisk tro.” På den måde kan man godt sige, at vores værdigrundlag har spillet ind i vores hverdag. Det hjælper mig også som person til at huske på hvad der er vigtigst, når jeg bliver stresset eller skal til at balancere min tid. På længere sigt, mener jeg, at det virker, hvis mine egne børn bliver bevidst om hvilke værdier, der ligger bag de valg, som vi skal traffe som familie og de som enkelt personer.

Det var så en af de planer, måske mere værdibaseret end konkret, som vi har lavet som familie. Jeg kan ikke skrive en masse rosende ord om at det virker, er fantastisk og har ændret os til en overskudsfamilie på alle områder (jeg har hørt rygter om, at sojamælk kan det :-)). Men jeg er begejstret for ideen, og tænkte at jeg lige ville dele den med jer læsere, hvis du har nogen andre ideer til, hvordan man beskytter og skaber en sund familie, så vil jeg gerne høre om dem.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s