#11 Hvad er gode venner?

“Band of Brothers” – Hua! Det er ikke glemt, tværtimod! På torsdag skal Fruen ud af huset igen, og når børnene sover deres søde nattesøvn, skal episode #3 nydes (obs-x-2: a) Fruen er ikke en fan af krigs/action-film. b) Ja, jeg har set afsnit 2 allerede).

Tilbage til episode #1. En sidste scene, der har lidt brændt sig fast for mit indre øje, har gjort et stort indtryk og givet stof til eftertanke.

Kapt. Sobel står og sviner en soldat til og anklager ham for ikke at have vilje nok eller at være af den rette støbning til The Airborne. Møgfaldet ender ud med en prøve. Løb Currahee på 50 minutter, 3 miles up, 3 miles down. [Sceneskift] Soldaten løber alene med fuld opbakning på den opadgående grusvej, det er varmt, han er forpustet, det er hårdt[…] 3 venner kommer løbende op bagfra, indhenter ham og løber med i tavshed, maksimal moralsk støtte.

De her 3 venner var lige så trætte, lige så sultne og havde lige så stort behov for pause, som alle de andre soldater, men de havde også en stor kærlighed til deres medkammerat. Overfor dem skulle han ikke bevise sin vilje, støbning eller karakter. De mente, modsat Kapt. Sobel, at han hørte til The Airborne, at han var en af dem og havde det, der skulle til.

Det bringer minder tilbage til Døde Poeters Klub, hvor en af drengene nærmest skælder sin roommate ud, fordi han vil have ham med, han vil have ham ind i klubben, han vil mærke hans engagement i projektet – fordi han ved at roommaten trækker sig på grund af frygt, ikke på grund af manglende lyst.

Det der med, at du er min ven, og jeg slipper dig ikke bare sådan lige fordi der er konflikt, kamp, ændringer i livet, vi er på et forskelligt stadie lige nu. Det er venskab. Det er broderskab! Jeg ser med skam tilbage på samtaler med andre i kirken, hvor vi har talt om mennesker, som stoppede med at komme af forskellige (ofte ukendte) årsager, og vi der var tilbage, var enige om “at han ikke havde karakteren til at klare modstanden eller fristelsen”, eller at “han aldrig rigtig helt havde villet det der med Gud.” Men hvor var jeg, da det var hårdt eller kampen stod på for disse personer? Jeg var nok blevet tilbage, som alle de andre soldater i kompagniet, der så manden tage afsted, vidste hvor hårdt prøvelsen ville blive, men selv var for træt eller elitær til at supporte, når det virkelig galt.

Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner.

– Jesus, Joh 15, 13

Men når jeg ser det på film, så vil jeg så gerne ligne de 3 venner, som så udover deres egen træthed og behov, og kunne se, at hvis ikke de hjalp til her, så mistede de en ven.

Relaterede indlæg:

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s