#14 Min hustrus livsvilkår

Jeg har en fantastisk hustru, lad der ikke være nogen tvivl om det! Efter 2 børn er hun endnu smukkere, end da vi blev gift – troede ikke det kunne lade sig gøre. Om ½ år er hun cand.psyk, og så har hun papir på at hun er langt klogere end mig, hvilket jo er den modernes mand vilkår. Og så er hun en ihærdig og omsorgsfuld mor, der gør alt hvad der står i hendes magt, for at vores børn har de bedste vilkår at udvikle sig på (som alle andre mødre, formoder jeg!). Hendes egne livsvilkår, heriblandt hendes ægteskab med mig, har knapt så gode betingelser, og 2012 ser allerede nu ud til at blive værste år indtil nu.

Det skete nemlig igen igår! Jeg skulle lige slå strygebrædtet sammen, samtidig med at jeg holdt det varme strygejern i min venstre hånd. Klapbordsstativsystemet slår ud til den forkerte side og for at redde situationen, lader jeg strygebrædtet falde, lige før det rammer jorden, giver jeg det et kærligt skub med foden tilbage mod min højre hånd, således at jeg kan gribe det helt ud i enden og løfte det så højt, at benene på stativet kan slå ud til den rigtige side – det lykkes! ½ sekund senere falder en af billedrammerne fra væggen mod jorden og splintres og glasset revner, så jeg ikke kan lime det igen. Strygebrædtet havde på vejen retur mod min hånd slået billedet af sine søm. Lort!

Det er så den tredje billedramme jeg ødelægger i år…altså 3 på 29 dage! De andre 2 gange var den ramme, som hænger lige i min skulderhøjde og rager en smule ud fra væggen i entréen. Ergo, når der bliver lidt trangt, kommer jeg til at puffe den ned. Så limer jeg rammen sammen igen – det har jeg så gjort 2 gange i år (jeg gjorde det også et par gange sidste år).

Fruen, som ejer et spansk temperament, bliver en smule knotten i det. Banen bliver hurtigt kridtet op med udtalelser á al “Den regner jeg med, at du selv limer sammen” eller “Spændende hvor du vil finde sådan en ramme igen“.

Hvis det at ødelægge rammer så bare var mit eneste klodsede træk herhjemme, så kunne jeg kompensere for det, ved at boltre rammerne fast. Men sagen er den, at jeg nærmest har talent for at destruerer ting i alskens afskygninger og situationer. Jeg har eksempelvis kastet mig over kagebagningen 5 gange i år. Det starter altid med en god idé, jeg gør jo aldrig noget af ond vilje😉, jeg vil skabe lidt hygge og tænker, jeg da bare lige tænder ovnen og smider nogle råvarer sammen med et par kilo sukker. Første gang formåde jeg at tilsætte 50% for lidt hvedemel i en tærte (den var klistret, men kunne dog spises).

Så kastede jeg mig over en anden opskrift – en supe “enkel” chokoladekage. Her tilsatte jeg 1000% for meget hvedemel. Korrekt! 10 gange for meget hvedemel (kagen spiste jeg så lidt af, men det var udelukkende min stolthed, der tvang mig). Jeg fik blod på tanden og ville lykkes med kagen! Anden gang var mængden af råvarer korrekt, men forkert tid og temperatur i ovnen😦. Nu havde jeg så brugt alt smør og mælk, hvilket spanioleren forståeligt nok kommenterede næste morgen, man kan ikke undvære mælk i et hus med små børn (Det er ikke i sådanne situationer, jeg siger noget om komælk og kernesund familie). Tredje gang faldt kagen bare sammen, og jeg har overbevist mig selv om, at opskriften er en konspiration mod mænd med højt selvværd, der tror man bare lige tænder for ovnen og smider nogle råvarer sammen med et par kilo sukker. Derfor ny opskrift! Morgenmadsmuffin – problemet her var , at Lynild pillede ved termoneteret således at overfladen brændte hård på 375c grader og stadig klistret inden i (den kloge læse har regnet ud nu, at én af kagerne faktisk lykkedes for mig).

Så 4 kager plus 3 rammer, det giver 7 ulykker på 30 dage – altså 85 hverdagsuheld i år 2012.

Hertil skal det løse lægges til:

  • I gennemsnit knuser jeg 3-4 af vores Rosendahl glas om året (Fruen får 8 nye ekstra i gave hver anden jul)
  • Jeg låner Fruens bilnøgler, fordi jeg ikke kan finde mine og tager på arbejde. Så står hun pludselig og banker på vinduet ind til min undervisning (eleverne kommenterer, at jeg har en smuk hustru, vældigt diplomatisk af dem).
  • Jeg ødelægger nogethalvdelen af gangene vi er hos nogle venner og jeg lige giver en hånd med (skåle, glaslåg, glas…if it can break!)
  • Alting skal siges 3 gange før det går ind på lystavlen hos mig (rettelse fra Fruen: 3 kan slet ikke gøre det!)
  • 90% af gangene børnene slår sig, og 99% af gangene hvor de bløder af det, sker på min vagt.

Men regnestykket slutter ikke her…desværre! Et af mine 2012 nytårsfortsætter er at gøre noget romantisk 26 gange, det holder stadig. Men på bundlinjen så giver det stadig minus, også selvom romantik måske skulle tælle dobbelt😦. Så efter dette store regnestykke der ender ud negativt, er der kun 4 tanker tilbage i mit hoved:

  1. Hvad mon Fruen gør, når hun om ½ år begynder at tjene sine egne penge?
  2. Husk hvad blomster kan gøre!
  3. Hvor mon jeg får fat i den ramme?
  4. Husk hvad blomster kan gøre!

7 thoughts on “#14 Min hustrus livsvilkår

  1. Du imponerer mig, Morten. Mange ting kan din hustru, og ikke mindst dig selv, sige ikke lykkedes for dig. Men din ærlighed fejler intet🙂
    Tak for god morgenlæsning i sengen søndag morgen.

    • Jo tak – jeg prøver også på selv af fokuserer på mine positive egenskaber.

      Åhhh ha… de saglige, sengeliggende søndag morgner, dem savner jeg! Nyd dem nu til fulde mens I har dem😉 (til den uvidende læser, så skal Claes optages i fædreklubben)

  2. Pingback: Mit selvvalgte livsvilkår | PandekageMor

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s