#15 Livets voldsomme omvej uden far?

Igår kastede jeg mig over Martin Herbs selvbiografi “Mit livs omvej“, og det er spændende læsning fra side ét! Martin gik ind i moon-bevægelsen sidst i sine teenageår, og der gav han alt hvad han havde at tid, kræfter og kærlighed. I løbet af sin tid i sekten, blive han blandt andet gift med en tilfældig til et massebryllup i Korea, han rejser rundt i Europa, bor i kollektiver og tjener penge til bevægelsen, og vælger at give et af sine børn væk til et barnløst par. Nysgerrig? Så lån eller køb bogen.

Men det som slog mig er, at her er endnu en mand, som er faderløs i sine vigtige teenageår, som kaster sig ud i tidens tendenser med en ekstrem indsats. I 80’erne var det normalt at være religiøs og åndeligt søgende, men Martin nøjedes ikke med lidt meditation eller nogle bøger om østens mystik, nej han gav hele sit liv uden betænkning. Martin skriver selv, at han kommer fra et ulykkeligt skilsmissehjem med en meget travl far. Den historie har vi hørt før.

Jeg husker et radioindslag kort efter tragedien på Utøya i Norge med Anders Breiviks far. Anders kom fra et skilsmisse hjem og mistede kontakten til sin far i en tidlig alder. I interviewet gav hans far udtryk for, at han knapt kendte sin søn, og nu ville han slå hånden helt af ham.

Jeg tænker tit på hvor mange rockere, der egentlig har en dyb relation til deres far? Hvor mange af de unge indvandrere, der når forsiden af Ekstra Bladet, der har far, der enten er krigstraumatiseret eller oplever sig værdiløs på grund af manglende mulighed for at forsørge familien og derfor er fraværende?

Jeg siger ikke, at hvis man kommer fra et skilsmissehjem eller mangler en far, at man så bliver kriminel, religiøst ekstremist eller psykopat. Jeg finder det bare interessant, hvor stor en rolle faderrollen spiller for identiteten.

2 thoughts on “#15 Livets voldsomme omvej uden far?

  1. Tak for endnu en morgenlæsning i sengen🙂

    Interessant vinkel. Er selv “faderløs”, men er i tvivl om, hvor meget det har betydet for min identitetsdannelse. Synes jo ikke selv, at det har haft nogen betydning, men ved jo heller ikke, hvordan det er at have en far. Måske kommer nogle ting til syne, når man selv bliver far?

    Anyway, keep them coming🙂

    • Du har da en masse hyggelige morgner😉 – jeg kan dog ikke garantere der er nyt i indbakken hver dag.
      Jeg ved jo, omvendt dig, ikke hvordan det er at være “faderløs”, finder bare koblingen interessant. Omvendt findes der også masser der har en far, som ikke er så meget mand eller tilstede. Sidst er der også muligheden for at spejle sig i andre mænd omkring en (pædagoger, ledere, lærere…efterskolelærere!!! :-))
      En ting jeg opdagede, da jeg fik børn, var at jeg automatisk trak opdragelsesmetoder, handlemønstre samt syn på faderrollen frem “fra rygsækken”, uden helt at have overvejet om jeg var enig i disse. Det kunne være spændende at høre, hvordan du agere pr. instinkt når I får en lille? (det der med instinkt kommer helt naturligt når I ikke får sovet nok…igen nyd morgenerne :-))

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s