#24 Alle ægtefolk bør skilles

Alle ægtefolk bør skillesDet lyder lidt drastisk, men prøv at følg med i de følgende linjer. Udtalelsen fik jeg samlet op i en hyggelig samtale med teolog og familieterapeut Peder Poulsen, samtalen havde drejet sig over på hans virke som familieterapeut, og jeg var nysgerrig på min tese. Jeg ser flere og flere skilsmisser omkring mig, og mange af dem, oplever jeg, indebærer en eftergiven og holdningsløs mand. Det er min egen subjektive betragtning, men jeg ville dog gerne høre hvorvidt den holdt vand, nu hvor jeg sad med en mand, der havde fingerne i bolledejen. Peder Poulsen svarer overraskende:

Som [jeg har glemt navnet] engang sagde, alle ægtefolk bør skilles, og hvis det muligt så gerne indenfor ægteskabet
– Peder Poulsen

Så følg venligst tankegangen til ende. Alle drenge (og piger) vokser op med et livsvigtigt forhold til deres moder. I begyndelsen er i livmoderen med navlestrengen som livline, derefter et symbiotisk forhold med nærring, varme og nærvær i moderens trygge favn. Teoretisk set behøves der kun en mand til at levere sæd i hele processen. Moderen er tryghedspersonen, den der tilbringer mest tid med sine børn og også den der oftest bestemmer mest i hjemmet. Der er intet galt i dette (måske med undtagelse af det sidste), men senere når drengen vokser op, er det besnærende enkelt at gøre ægtefællen til den nye arvetager af moderrollen. Der skabes et vi, i kristne kredse benytter vi termen to bliver ét.

Den patriakalske mand er truet (det er sikkert godt nok), kvinderne er kommet mere til fadet i ligestillingens navn (det er sikkert også godt nok), men det betyder også at den moderne mand, skal til at genopdage sig selv (det er svært nok). Med en vag og uklar defination af sin rolle som mand, er det svært for manden ikke at forsvinde i det ægteskabelige vi, det kan nærmest blive en form for kontrol. Jeg har sagt at vi godt kan, det har vi ikke tid til, vi skal huske at… hver gang vi siger vi, så inkulderer vi jo per automatik den anden, og midt i det hele kan manden drukne – det er ikke kvindens skyld, manden lader det ske og opdager det måske først for sent.

For hvor ender det? Det kan ende med at manden føler hans elastik er blevet strukket nok og han ikke længere kan kende eller mærke den person, han er blevet, han er druknet i vi’et, og nu vil han skilles! Og her kommer citatet ind. Det bør ske! Men som skrevet, så inden for ægteskabet – altså en genopdagelse af individerne i ægteskabet. Et ægteskab skal består af to mennesker, to meninger, to holdninger, hobbies, politiske overbevisninger ect. Hvis den ene person svinder væk, så forsvinder sammenhængen også og tilbage er en hustru og en skygge (i mange tilfælde en meget flot og moderne mand, der er godt opdraget/tilpasset af hustruen og moderne tv-serier med stærke kvinder og deres kæledyrs-mænd).

Jeg tror, det er ganske naturligt at smelte sammen, jeg tror endda det er sundt for et ægteskab, og at det sker hele tiden (måske mest i starten?). Men tror jeg også, det er vigtigt at bryde op og finde sig selv i det hele, en dynamisk udvikling mod enhed og individualitet. Bemærk at kvinden har lettere ved at finde sin rolle og holde fast i den, måske fordi hun har et større udbud af muligheder end manden, der har macho-røvhullet eller den bløde kælemand (som afledt af kæledyr) som de to mest synlige roller.

Jeg er forholdvis ny i det med ægteskab og familie, indrømmet! Men jeg kan allerede nu se tendensen, forleden skrev jeg om min første ægteskabskrise, jeg var på vej til at blive kælemanden, før jeg heldigvis fik vendt processen (og jeg må stadig vende tilbage til det punkt ind i mellem).

Så lad mig slutte af, som jeg startede, med Peder Poulsens ord, “et ægteskab der gør dette, kan ikke gå i stykker“. Er det mig, der er helt ude i skoven, eller giver det en smule mening for andre også?

7 thoughts on “#24 Alle ægtefolk bør skilles

  1. Det gi’r rigtig god mening. Det hænger vel ofte også sammen med, at manden vælger ikke tage kampen op i flere situationer for at “bevare husfreden”. Valget er i første omgang let – måske fordi det er den nemme løsning, måske fordi det er småting i det givne øjeblik. Men i sidste ende ligger alle småtingene under gulvtæppet sammen med mandens identitet, som både mand og kone vader henover hver eneste dag.
    Meget interessant.

    • Tror du har meget ret i din analyse. Noget af det kan måske skyldes, at det er en arena, som er ny for manden. Boligindretning for eksempel. “Skal puden være mint eller fersken?” Begge dele er noget man spiser i min verden? Men helt klart også på mere vigtige områder. En anden og sikkert større del, kan skyldes manglende forbillede i at tage ansvar – vores bedstefædre var patriakalske, vores fædre var bløde og vi er i vildrede!?

  2. Det handler også om at kvinden ikke skal lade manden tage den lette vej – Det handler om ærlighed. Mænd er ofte vilde trykhedsnarkomaner, men for mig at se har det aldrig været trygt, når folk taler én efter – Derfor har jeg heller aldrig rigtig brudt mig om forelskelsen, for man gør alt for meget for an behage hinanden – Ærligheden og individet forsvinder simpelthen! Hvis erotikken og spændingen skal fortsætte, så skal man ganske rigtigt være bevidst omkring at man er to selvstændige individer (Lad evt. være med at have fællesøkonomi! Jeg vil sku’ ikke give min mand tilladelse til at købe et stort 80’er anlæg, ligesom jeg heller ikke vil have at han blander sig i mit – Vi har barn sammen, men bestemmer ikke over hinanden). Jeg er gift med en super forstående og dejlig mand, men han får ikke bare lov til at bevare freden…så bliver jeg ved med at spørge, indtil jeg igen kan kende ham i svarerne. Det kræver så bare at man ikke straffer manden for svaret – eller at manden ikke er bange for kvindens evt. vrede. Ærlighed handler om meninger, ikke om at man skal dele alt. Individualitet frem for alt – både for erotikkens og venskabets skyld!

    • Hej Anne (og Christian)

      Det lyder til du har et dejligt ægteskab med plads til forskelligheder, spændinger, kemi og høj musik (har I købt et anlæg hver? :-))) Jeg ved min hustru langt hen af vejen har benyttet sig af samme strategi som dig – først blev jeg frustreret , så lærte jeg hen af vejen (og det gør jeg som sådan stadig). Det kan virke som om, det er “kvinderne”, der skal lære mændende det med at være sig selv. Omvendt er kvinderne dem, der har længst erfaring med at bryde med den sterotyp samfundet har om dem. Der er vi mænd nok stadig ude at svømme.

      Hvis jeg skal komme med en uemperisk kommentar, så tror jeg faktisk også mange kvinder nyder det… til at starte med. Indretning, bryllup, børn (ankomst, antal, opdragelse og sukkerfrie hverdage), ferier, madrutiner og osv. lige efter deres drømme og forventninger. Og så en dag vågner de op og beskylder manden for at være kedelig og “ikke dén fyr jeg forelskede mig i”. Jeg ved det ikke, bare et gæt?

      Ang. det med ærlighed og vrede, så ved jeg Fruen har et indlæg i støbeskeen over på pandekagemor ,om hvordan vi diskuterer herhjemme, det kommer nok en af dagene.

  3. Nej, jeg låner mandens anlæg – Vi er begge til det rockede, så det går fint🙂 Ellers er der jo heldigvis et par alenestunder af og til, hvor man kan lege 17 igen og skrue helt op for “ung-vred-kvinde-sangene”😉

    Du skriver nogle spændende ting🙂 Jeg ved ikke om vi kvinder egentlig er helt så gode til at bryde med stereotyperne, når alt kommer til alt – Jeg leger nok mere med de forskellige roller, alt efter hvilket humør jeg er i – men det kræver selvfølgelig at man kender sig selv! Ikke at jeg tror at vi mennesker som sådan er faste størrelser🙂

    Det kan godt være at nogle kvinder nyder magten lidt, det gør mænd jo også. Jeg må tilstå at jeg også har indrettet hjemmet herhjemme, men uden lyserøde puder og den slags…men stearinlys er der rigeligt af🙂 Min mands nye anlæg står nu helt fremme – store 80’er højtalere m.m., men det er fedt🙂 Han skal have sin frigørelse og sin ungdom, ligesom jeg skal have min. Det er bare sjovt, og hvor ville vi være uden humor?

    Jeg er nok bedre til det med overblikket end min mand, og så alligevel ikke – Mænd har ofte en lidt sundere tilgang til planlægning. De tager det hen af vejen, og tager det ikke så nøje hvis børnene ikke lige har Farmors hjemmestrikkede cardigan, når Farmor og Farfar kommer på besøg. Vi kvinder tænker på ALT, og det er jo til tider helt tosset! Den mandlige afslappethed skal kvinder helt klart lære at tage lidt til sig (ikke at det er noget jeg altid mestrer til UG). Herhjemme er det mest min mand der laver maden, men jeg er nok bedst til at finde på nye retter. Det lyder ellers lidt skræmmende med sukkerfriedage m.m. Mor bør klart smække benene lidt mere op på sofaen😉 Jeg tror, jeg er en smule mere “drenget”, når det kommer til den slags. Planlægning er fint, men så er det altså heller ikke sjovere!

    Nå, men nu skal vi lige se en drengerøvsfilm – efter mit valg, for jeg er ikke så meget for kvindefilm og socialrealisme… Mine veninder forstår mig ikke🙂

    Jeg må hellere lige kaste et blik på fruens blog – Det er sjovt at se, hvordan hun ser tingene. Men det er nu sjovere at læse om en mands syn på sagerne…det er lidt som at være en flue på væggen, og det er ret sundt for fyre-forståelsen🙂

  4. Pingback: Hvordan undgår man at blive skilt? | PandekageMor

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s