#31 Hjælp, jeg føler mig ikke maskulin!

Jeg har jo ikke haft nogen far, så jeg har aldrig lært at blive en rigtig mand. Jeg føler mig anderledes fra andre unge gutter, jeg kan lide andre ting end de kan, jeg kan eksempelvis godt lide at have rene negle, og jeg vil langt hellere se  romantiske film end voldsfilm. Hvad skal jeg gøre?

Den hudløst ærlige bekendelse blev leveret frygtsomt fra en ung mand, jeg faldt i snak med for nogle år tilbage i min tid som teenageleder i en frikirke. Hvilken hjælp eller råd kan man give sådan en ung mand? Her er 3 af de ting, som jeg pointerede i vores følgende samtale.

Ingen far er ikke nødvendigvis værre end en fraværende far. Der findes tusindevis af drenge og unge mænd, der har en far, uden at denne er et forbillede eller vejviser ind i det maskuline. Lige nu vokser anden generation af mænd op efter den store rødstrømpe bevægelse , dette betyder at mange fædre ikke selv har en idé om hvad det vil sige at være en maskulin mand. Disse fædre kan være arbejdsnarkomaner, følelsmæssigt lukkede, overfladiske eller bløddyr. Det er vigtigt og rigtigt, at det maskuline bestøver det maskuline, men mange drenge er blevet til mænd via andre relationer og forbilledere end deres biologiske far.

At være følsom er ikke feminint men menneskeligt. Der er intet de-maskulinerende i at se romantiske komedier eller fælde en tårer til “The Notebook” (det gør jeg også selv). At kunne mærke sig selv, sine følelser og grænser, ‘likes’ og ‘dis-likes’ er menneskeligt. Det er ikke forbeholdt kvinderne at være kærlige, omsorgsfulde, romantiske, kede af det eller hysterisk begejstret (i så tilfælde vil mange fodboldfans blive betegnet som utroligt feminine). At kunne favne sine følelser og vedkende sig dem er måske en af de vigtigste og sværeste egenskaber ved den maskuline mand.

Det er ikke dit ydre men dine dyder, der gør dig maskulin. Den første og største faldgruppe, når vi skal beskrive en rigtig mand, er fokus på udseende, egenskaber og ejendele. Store muskler, dygtig atlet og lækker bil. Intet af dette vidner om mandighed, tværtimod kan det være et macho-skalkeskjul for en stor usikkerhed omkring egen maskulinitet. At være maskulin handler om at være i kontakt med sig selv og sine indre værdier, samt opøvelsen af de maskuline dyder.

Hvad mere eller andet ville du fortælle en ung mand med indledende spørgsmål?
(Foto: Umbrella Shot)

2 thoughts on “#31 Hjælp, jeg føler mig ikke maskulin!

  1. Endelig en rigtig mand, som giver råd til en værende mand! Jeg takker dig for at du lægger vægt på erkendelsen af egne likes og dis-likes! Det er jo det, der g¢r det muligt at mand og kvinde finder en basis uden at dominere hinanden.
    Hvad jeg ville sige til den unge kn¢s? At han er på god vej! At forbilleder kan være en hjælp, men ikke for at efterligne, men for at lade sig inspirere til egne holdninger – at det er den indre stemme som giver svar igennem livet. At han skal give sig tid til at nyde, mærke efter og give plads til at kvaje sig.
    Jeg glæder mig til at h¢re mere om en mands levevej…

    • Hej Kvindemor
      Velkommen forbi og tak for cadeauet!🙂
      At stå ved sine egne likes og dis-likes har været en større rejse for mig selv, som jeg kommer lidt omkring i indlægget her.

      “At han er godt på vej” skriver du, det var også noget af det første jeg både tænkte og sagde. Bare det at han for gjort sig nogle begyndende overvejelser om sin personlighed og rolle i så ung en alder, er et godt tegn, synes jeg.

      Tak fordi du følger med.😉

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s