#40 Jeg har for travlt til at mærke mig selv

Jeg var ret overbevist om, at det hele kørte på skinner forleden. I godt en uge havde jeg streget det ene punkt efter det andet ud på min to-do-liste.

  • Træ fældet – tjek.
  • Video redigeret – tjek.
  • Eksamener forberedt og gennemført – tjek.
  • Osv… -tjek.

Jeg var faktisk på forkant og fik afsluttet rigtig meget for en gangs skyld. Det var let at føle sig som en vigtig arbejdsom mand. Der var bare lige den detalje, at min familie lå i kølvandet og savnede kontakt.

Indrømmet! Da min kone konfronterede mig med mit mentale fravær, fik jeg travlt med at forsvare min position som hårdt arbejdende, forsørgende og pligtopfyldende (jeg kæmper stadig med det der undskyld). Men set i bagspejlet kunne jeg godt se, at jeg havde kørt mit eget løb, og på intet tidspunkt været nærværende i den foregående uge. Arbejdende om dagen, træt om aftenen. Faktisk mærkede jeg ikke selv savnet efter nærvær med min hustru eller mine børn, fordi når det kommer til at mærke mig selv, så har jeg for travlt med andre ting.

Når jeg ikke mærker mig selv, så falder jeg i en stereotyp manderolle. Spøjst hvordan det at tage ansvar og være pligtopfyldende (læs: have travlt med ting), bliver en hæmsko for, at jeg kan mærke mig selv, som så igen bliver en hæmsko for, at jeg kan være den mand, jeg ønsker at være. Så jeg stoppede op, jeg fandt et hul i min hverdag og mærkede efter og fik ryddet op (for hundredeogsyttende gang)! Det hele havde selvfølgelig gået meget mere smertefrit for min familie og mig selv, hvis jeg havde stoppet op midt i raset. Stoppet og mærket efter, hvem jeg egentlig havde så travlt med at tilfredsstille, og om det virkelig var det jeg ønskede?

Lukker andre også ned for følelserne og kører på med hverdagens pligter, eller er andre bedre til at stoppe op, mærke efter om livet er på ret kurs på både den korte og den lange bane? Det vil jeg nemlig virkelig gerne lære. Og jeg vil virkelig gerne lære ikke lade mig styre ubevidst at stereotype manderoller  i min kultur.
(Foto: 3oheme)

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s