#45 Din maskuline rejse starter ved dit sår

Vi mænd er  alle blevet såret, nogen mere end andre, men alle bærer vi et sår. Et sår i vores maskulinitet. Ikke alle mænd er opmærksomme på det, for det er smerteligt at tænke på, og endnu mere smerteligt at gøre noget ved. Så det er lettere at dække det til og lade som om, at alt er i orden. Det gør de fleste andre tilsyneladende også. Og som de fysiske skader og sår vi oplever i livet, så tilretter vi kroppen til at gå eller sidde anderledes, sådan at vi ikke mærker smerten fra skaden. Men såret er der stadig – om vi vil vide af det eller ej. Og såret i den maskuline identitet efterlader et rungende spørgsmål: Har jeg det, der skal til?

Grunden til at såret sidder i det maskuline, er at det blev påført af andre mænd i situationer, som har skadet dannelsen af den maskuline identitet hos drengen. Det kan være faderen, der er smuttet fra konen, og i kølvandet også efterlod sin søn uden at vedholde kontakten til ham. Tilbage står drengen og føler sig værdiløs og uden værdi i øjnene på den måske vigtigste mand i hans liv.

Det kan være en gruppe af drenge i skolen, som opfinder manddomsprøver af mere eller mindre forsvarlig karakter, men drengen, som vælger at sige fra, bliver en bangebuks eller tøsedreng i øjnene på de andre drenge.

Det kan også være at drengen gik senere i pubertet end de andre, og måtte høre spottende kommentarer i omklædningsrummet. Det kan være at drengen havde  interesser, der ikke inkluderede sport, mekanik eller computerspil, og derved følte sig mindre anerkendt eller ekskluderet på de forskellige instutitioner eller hjemme. På et eller andet tidspunkt har drengen eller den unge mand, oplevet sig selv som mindre mand i andres øjne, og det har efterladt et sår og et rungende spørgsmål. Har jeg det, der skal til?

Dette sår efterlader manden fragmenteret. Disponeret til at blive macho, selvhævdende, travlt med at bevise, at han er stærkere og modigere, og kan mere end de andre mænd, når det kommer til penge, magt eller kvinder. Han bliver et omvandrende selvtillidsboost – kun for at modbevise, at han er såret. Eller også bliver manden blød. Tvivlende så meget på sig selv, bange for at tage en retning i livet eller finde sammen med en kvinde. Han trækker sig fra fællesskabet med andre mænd, usikker på noget som helst omkring sig selv, sin vilje og sine drømme. Han bliver en tabermand.

Her, ved dette sår, starter din maskuline rejse. Før dette sår er blevet identificeret, helet og taget hånd om, vil du handle ud fra sin sårethed fremfor et helet selv. Foran dig er en svær opgave, et tilbageblik til de oplevelser, som du helst ikke vil huske, som du måske har bagetalisret og gjort ubetydelige, men som i virkeligheden gik tæt på og sårede dig. Situationer, der på et vigtigt tidspunkt i dit liv, fik dig til at tvivle på din plads blandt andre mænd. Personer, hvis handlinger mod dig efterlod dig med et rungende spørgsmål; har jeg det, der skal til? Her er dit sår, her starter din maskuline vandring.

Investigate my life and make me clean
Shine upon the darkest place in me
– Investigate, Delirious

Læs også:

(Foto: Mollenborg)

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s