#46 Mandens hule

Efter endt mandeseminar på Sommercamp 2012 med Jacob Wagner og Jarle Tangstad, bemærkede jeg betegnelsen “mandens hule” blive nævnt. Første gang jeg hørte om huleteorien var fra bogen “Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”. De fleste mænd har behov for trække sig tilbage fra samfundet og familien og ind i hulen. I hulen kan manden så mærke sig selv og finde ud af tingene i ro og mag (selvfølgelig imens han jager, fisker, bygger modelfly el.lign – maskulin multitasking).

Hulen er et vigtigt element for rigtig mange mænd, at komme ned i gear og finde overblik og retning over ens eget liv. Men jeg kan ikke komme udenom, at for nogle mennesker bliver hulen en fængslende grotte. I mandehulens navn gemmer manden sig i sin hule for sig selv og omverdenen. Han fordyber sig i sine hobbies og kommer sjældent ud. Hans børn skal opstøve opsøge ham for at få opmærksomhed, men de skal helst ikke forstyrre for meget.

“…og han (Adam) svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.«” – Adam, 1.mosebog kapitel 3, vers 10.

Hulen skal være et rum manden trækker sig tilbage til for at samle sig selv og få overblik, for derefter at vende tilbage med fornyet styrke og vision til glæde og gavn for hans familie og samfund. Hvis hulen bliver et sted manden gemmer sig for omverdenen, så er der noget dybere og uforløst på spil. Det være sig i mandens indre liv, hans familie eller hans ægteskab. Her er hulen ikke en løsning, det er et gemmested som holder manden i status quo – der er nok fred i hulen, men krigen venter udenfor. Det bringer ingen glæde og gavn for manden selv, hans familie eller samfundet omkring ham. Sådan en mand har brug for at komme ud af hulen og få hjælp til at gribe om livet! (Foto: Sam Cockman)

Læs også:

6 thoughts on “#46 Mandens hule

  1. Tak for dine mange gode og interisante indslag.

    Jeg har lyst til at komme med en kommentar, eller en undskyldning, om du vil, om hvorfor manden måske har det så godt i sin hule.

    Jeg er bange for at dagens mænd ikke føler at familien har brug for dem. Konen arbejder, holder styr på børn og hjem, og manden, han bidrager med lidt penger, og hvis han ikke kommer med de pengene, så er det ikke værre en at konen klarer sig foruden, om ikke så godt, men så klarer hun sig.
    Derfor mener jeg at grunden til at manden finder på alle mulige ting som ikke er gode for egteskabet, hvad enten det er at begrave sig i sin hule eller begynde at more sig udenfor ægteskabet, i grunden bunder meget i at han keder sig ihjel.

    Jeg må sige for mig selv, at hvis jeg ikke føler at jeg er en nødvendighed for min familie og dens velferd, så ville min maskulinitet bilve krænket.
    Når jeg snakker om nødvendighet, så tænker jeg ikke på at hvis jeg ikke var der, så stod opvasken, eller så blev græsplenen ikke slået.

    Nej jeg som mand føler mig aller bedst når jeg føler det som mit ansvar at min familie har tag over hovedet, mad på bordet, klæder på kroppen, og kan betale sine regninger. Og hvis det ikke var for mig, så var det straks værre.

    Det kan hende at jeg er født et par hundrede år for sent, men I og med at jeg føler meg som den som forsørger, som en nøgle person i familien, så har jeg flere gange mere overskud til rollen som far og som forbillede.

    Sandheten er, unden at nogen skal tage synd i os mænd, længere vi kommer væk fra det med at manden er en nødvendighed for at familien skal klare sig, længere trænger manden ind i sin hule, og mindre ansvar tager han for sin familie, og mindre overskud har han til at udføre jobben so far og rolle model. Og flere dumme ting finder han på.

    Samfundet er ude på et skråplan i mange måder, og jeg mener at nu er det på tide at vi mænd tar os sammen, og begynder at arbejde med vores problem.

    • Hej Dims
      Tak for din kommentar/undskyldning. Det er meget muligt, som du skriver, at patriarkens død er ensbetydende med, at mænd trænger sig ind i hulen eller væk fra ægteskabet på andre måder.

      Men hvis det er sandt, så sætter vi manden og maskuliniteten skak-mat – enten skal kvinden “tilbage til kødgryderne” og være “afhængig af sin mand” (lige meget hvor god eller dårlig han er) eller også skal kvinden acceptere at hendes partner og faderen til hendes børn er fraværende! Det bliver altså pludselig kvindens skyld/ansvar at manden har det godt.

      Vi kan nu engang ikke vende udviklingen – kvinden har frigjort sig (og jeg er ikke fortaler for at hun skal vende tilbage til gamle dage overhovedet). Kvinderne har som køn i vesten og især i norden arbejdet målrettet mod at have den position og rolle de har. Mændene har nærmest ikke orket/gidet/fundet behov for, at diskutere deres rolle i de nye kønsmønstre og i den favre nye verden.

      Jeg tror ikke på at vi skal stå og vælge mellem patriarken eller at være fraværende – kun! Jeg tror på der findes flere roller, men vi har endnu ikke udforsket eller arbejdet os mod de roller som mænd. Der er stadig behov for de maskuline værdier i familien og samfundet – og det er vores ansvar og opgave som mænd at bidrage med disse, for vores familiers, samfund og børns skyld.

  2. Hej igen!

    Det var ikke meningen at det skulle lyde som om kvinden har skylden i at manden prøver på at forsvinde ut av ægteskabet.

    Det som jeg mente, var som du selv sagde, at manden har bare ladet løbet køre, og plutselig nu vågner vores generation op, og forstår ingenting.
    Jeg er ikke forspråker for at kvinderne skal tilbage til kødgryderne og være underdanige. Det skal stå dem frit til at vælge.

    Forvandlingen er meget stor bare de sidste 50årene, men jeg tvivler om jeg kender noget hjem hvor det ikke er kvinden som har styr på tingene hjemme. Et eller andet sted, så er det naturligt for kvinden at holde styr på hjemmet, måske fordi manden trækker seg, eller er grunden bare at hun som aller oftes har kontroll, fordi kvinder er dygtige til det. Og manden han har det fint hvis han slipper fra at bekymre, eller det tror han..

    På en eller anden måde, så føler jeg det som kvinden i og med at hun ar frigjort sig og har på taget sig fulltids jobb; i tillæg til at holde hus og hjem. Og for at få alt til at gå op, så kæmper hun med at få manden til at hjælpe til i huset. Og det går så bedre for nogle en det gør for andre.
    Du skrev i et andet indlæg om at manden havde tendens til at blive kæledyr hos konen, og det er nettop det som sker mange steder. Og da er det meget nemt at bare blive i sin hule, for der kan man måske føle sig som mand.

    Vi som kristne mænd har pligt til at være gode mænd, og til stede i familien og i ægteskabet. Og hvordan vi gør det er meget op til os selv, og hvad for typer vi er, og hvad type ægtefællen er. Men uanset, så har vi også ret til at gå i vores hule, men vi har ingen ret til at bilve blivende der.

    Det som er saken er at der er en kæmpe forskell på mænd og kvinder. Vi kan aldrig nogen sinde blive stillet jævnt, for vi har hver sine stærke sider, og uanset hvor frigjorte kvinderne engang bliver/er så kan vi ikke samenligne de egenskaber og behov som kønnene har hvert for sig.

    Jeg kommer ikke fra Danmark, men er født og bor i skandinavien, og har skandinaviske røder. Bor ude på landet, og der er det nemmere at leve i rollen, eller skal man sige der lever man i rollen som “patriark” for der er ikke mange kvinder som har lyst til at være feks. fiskere, eller bønder, så på den måden bliver det lættere at skille i mellem hvad er mande opgaver, og hvad er kvinde opgaver, Imens i byen er der ikke nogen serlig forskell på kvindelige arbejdsopgaver og mandlige. Derfor er jeg bange for at den store kampen om mandens identitet må blive kæmpet der hvor der ikke er forskel på kvinders og mænds arbejds opgaver. Og der er der sikkert også større chance for at vi vildes inde i vores hule.

    Vi mænd må blive bevidste om vores maskulinitet, og vores VIGTIGE opgave som far og rollemodel.
    Og vi må også være bevidste at vi er så forskjellige som, typer, og bagrund, at det er helt ok at være maskulin uten at ha hår på brystet, og et anker tatoveret på over armen.
    Jeg mener også at vi skal godtage at der stadigvek er mænd til i værden som føler sig stolte over at være familiens forsørger, for disse mænd elsker deres hustru og børn akkurat lige meget som den, der på ligefod med konen forsørger familien.
    Lige så vigtigt er det at respektere den manden som er glad og fornøjet med “bare” at være “med-forsørger”

    Det er meget muligt at hvis jeg var født inde i byen og havde et eller andet kontor job, at jeg så havde set anderledes på sagerne, men at mændene har sovet i timen mens kvinderne har udviklet sig, er der ikke tvivl om. Nu er det bare for os mænd at ta fat, og sørge for at finde den rolle som vi nu en gang skal have i familien/ægteskabet, for det er vores pligt at gøre en god job for vores børn og kone, og det er vores ret at beholde vores hule, men vi må blive mænd nok til at finde lyset og komme ud af hulen igen.🙂

    • Hej Dims

      Jeg tror jeg forstår dig bedre nu. Jeg er faktisk meget enig med dig. Mit indlæg var ikke en opposition mod at “manden har en hule” – jeg håber da de fleste mænd har en hule, men jeg håber også de kommer ud og er klar til at være mand i en foranderlig rolle.

      Du skriver selv, og her er jeg enig med dig, at manden har sovet i timen, har glemt at tage sin rolle alvorligt, og nu står vi overfor et kæmpe benarbejde med at finde ud af, hvordan man er mand, far, ægtefælle i det moderne samfund. Her er kvinderne 40 år foran😦.

      Jeg tror derimod ikke vi finder alle svar, på hvordan vi skal være den mand, i hulen. Inspiration og innovation skabes bedst i fællesskabet. Manden skal i mine øjne ud til andre mænd, hvor de kan dele deres frustrationer, udfordringer og spørgsmål med hinanden. Ikke at dette skal stå i kontrast til hule, nok nærmere gå hånd i hånd. Dette har kvinderne været gode til i mange år, mens manden har hyldet den “ensomme og stærke” og derved isoleret sig selv fra et vigtigt fællesskab med ligesindede.

      Tror du “hulen” alene kan rykke manden videre mod en ny bevidsthed om hans maskulinitet?

      • Jeg tror at det er et spørgsmål om hvad eller hvor mandens hule er.

        For mig er det vigtigt at når jeg er træt af bleskift opvask, og støvsugning, så at kunne gå ud, og få beskitne fingre, eller få prale imellem andre mandfolk, skyde en fugl, fiske en fisk. Man kan måske sige, få bekreftet min mandlighet, efter alt husarbejdet som av og til tilfalder mig.
        Men svaret på spørgsmålet er efter min mening, at hulen alene gør ingenting, den er bare et fristed, og den bliver til det vi gør den til selv.

        Bevidstheten om maskuliniteten må vi finde andre steder, måske med at have debatter/blogger som denne, have mandfolke stevner, i heletaget at have et åbent sind for at blive en bedre del af samfundet. Og måske godtage at det er helt okay for en mand av og til at være frustrert eller at føle sig magtesløs og lille

        Men jeg har lige lyst til at komme med en bemærkning. Det er den generation fra os og yngre deres rollemodeller er i en GANSKE stor grad mænd som løber runt på Old Trafford, og drengerøve som er i reality shows, og derfor ødelægger alt som har med moral, og almindelig folke skik at gøre. Det lige frem modarbejder den debatten som vi kæmper med.

        Så som sagt, hvis vi mænd ikki vågner op NU, så får vi en generation af drengerøve med slik-hår, sixpack og mascara. Istedet for ordentlige mænd og fædre, ordentlige rollemodel..

        Vi behøver nok ikke at føre en lige aggressiv kamp som kvinderne gjorde i sin tid, men mere arbejde på at finde melodien i et vel harmonerende ægteskab. Hvor konen lader manden få de rollerne som er vigtige for ham, og manden lader konen ha de rollerne som er vigtige for hende. I bund og grund er det nok et spørgsmål som hvert ægteskab sig må tage stilling til. For vi er så forskjellige som typer at det bliver vanskeligt at komme med et facit.

        Så, skal man vove at sige at en rigtig mand i dagens forstand er en som klarer at holde ægteskabet sammen. Hvad enten han støvsuger eller graver huller, stryger skjorter, eller jager fugl. Måske er det en rigtig mand som tør indrømme at konen tjener mere en ham?

        Men vil nok sige at en af mandens vigtigste opgaver er at holde fast om hvat som er maskulint, og at vise vores børn det, give vores sønner gode oplevelser i den maskuline verden, et godt rollemodel.

        • Hold da op hvor er vi enige, Dims!
          Det fik mig til at huske “Tale of 2 brains” med Mark Gungor fra hans ægteskabsseminar “Laugh your way to a better marriage”. (http://youtu.be/3XjUFYxSxDk)

          Jeg er ganske enig med dig i, at hvert ægteskab må finde sin balance, således at begge parter kan holde hinanden ud og sig selv ud.

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s