#58 Herreværelset: Er kirken egentlig for mænd?

Herreværelset er et nyt tiltag på mandmigop.dk, hvor andre kan stille spørgsmål til livets udfordringer mand. Herefter kan alle bidrage med vinkler, erfaringer eller kommentar i kommentarfeltet herunder. Skulle du have lyst til at selv at stille et spørgsmål til Herreværelset, kan du gøre det her.

Dette indlæg kommer fra Simon, der har gjort sig nogle overvejelser omkring kirken og mænd

Til Herreværelset

Det slog mig forleden, hvor få mænd vi egenligt er i kirkerne rundt om i landet.
Det gav mig en lang række spørgsmål så som:

  • Er kirken er blevet for feminin?
  • Hvorfor er der så få mænd?
  • Skal mændene bare mande sig op?
  • Er det fordi mange af vi mænd ikke kan forholde os til Kirken, eks: er det blevet for meget kærlighed, sang og “føle-føle”? Eller er det kristne budskab bare mere tiltalende for kvinder?
Hvad er det mandige i kirken? Og om man vil, hvor er mandens plads i kirken i dag? Hvordan kan vi mænd ære og tjene Gud på en måde, der ikke nødvendigvis er gennem lovsang?
(Foto: thoughtquotient)

3 thoughts on “#58 Herreværelset: Er kirken egentlig for mænd?

  1. Jeg synes kirken er blevet for feministisk med at man hele tiden skal kunne føle noget, jeg tror det langt fra ligger hos alle mænd at vi kan føle noget hele tiden. Det ligger i hvert fald ikke i min natur, hele tiden at kunne føle noget. Så for midt vedkommende synes jeg kirken er blevet for feministisk. Jeg havde selv en tid, hvor jeg var lidt i tvivl om hvad det var jeg troede på, fordi jeg aldrig havde mærket Gud på en måde som jeg havde hørt andre mærke ham på. Jeg fik så åbnet øjnene for at man ikke nødvendigvis skal kunne mærke ham hele tiden for at vide Han er der, men bare være overbevist om det i ens hjerte. Hvordan bliver man overbevist om det? Læs i Bibelen, snak med nogle om det – del dine tanker med en du kan stole på.

    Om vi skal mande os op? Det synes jeg. Jeg synes at kirken er blevet et sted hvor man skal holde lidt igen og ikke kunne prise Gud på den måde man føler for – i hvert fald nogle af de steder jeg har været. Hvis jeg virkelig føler at jeg skal RÅBE til Gud at jeg elsker ham, midt under lovsangen, så ville folk – tror jeg, for det meste – vende sig om og se hvem det er der står og råber. Men sådan burde det ikke være. Vi burde kunne komme som vi er, og prise Gud på den måde vi føler for.

    Det var ikke svar på alle spørgsmålene, men det er min mening og oplevelse af en del kirker i Danmark.

  2. Jeg tænker at det her føleføle pædagog Gud ikke kun er svært at forholde sig til for mænd men for mange, måske særligt mænd det ved jeg ikke. Det er jo også vidt forskelligt hvilke alt efter hvilke kirkekredse man kommer i, for mange kirker er langt fra så karismatisk fokuseret.

    Jeg tænker også at det er lidt komisk at kirken syntes udelukkende/uinteressant for mange mænd når det langt hen af vejen er dem der dominerer præste- og lederpositioner (måske med undtagelse af folkekirken). Er det så fordi at “kirkemænd” er en indgrænset type der ikke præsenterer eller rummer det “store billede af hvem manden er”?

  3. Hej Simon
    Jeg har ofte hørt ideen om, at kirken ikke rummer manden. Der findes endda et mindre amerikansk studie som er blevet til en bestseller-bog (den findes på dansk “Kirken er kun for kvinder og bløde mænd”.

    Men jeg har svært ved at tilslutte mig opråbet, da det et eller andet sted også efterlader et andet og måske endnu værre spørgsmål. Hvordan er det kommet dertil og hvem skal gøre noget ved det? Som “Mal” skriver, er det ikke mændene der sidder på top-posterne?

    Og hvilke konkrete ændringer skal der ske? Jeg var i en kirke for nogle uger siden, hvor de satte en pølsevogn op uden for kirken. Der stor alle mændene og gryntede sammen, fantastisk! Der var ingen kvinder, der klagede! Det er mænd der taler oftest, og de kan vel vinkle deres budskab mere maskulint hvis de vil, hvem klager? (Bemærk evt. hvor ofte eksempler i talen er om mænd, hvor ofte der refereres til mænd osv…)

    Så jeg tilslutter mig ikke koret! Jeg tror overordnet manden er blevet doven og sløset ind i velfærd, og det ses også i kirken. Når der er brug for en mand, så træder han til (eks. i krig, lederpositioner, nød og ved store behov), men er der ikke brug for ham… “Så sætter han sig ned og spiller x-box” (Som min storebror siger). Spørgsmålet er om kirken ved, hvor der er brug for at mænd træder til?

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s