#59 Lev i smerten

Jeg husker tydeligt den periode i mit liv, hvor jeg opdagede, at jeg have lavt selvværd og at jeg dækkede over det, ved at opbygge min selvtillid. Det gjorde ondt i sjælen, da jeg begyndte at undersøge årsagerne til mit lave selvværd, det blev en rejse ind i et sår, jeg ikke troede jeg havde. Jeg ville helst ikke tænke på det, jeg ville helst bare se film, høre podcast og arbejde. Jeg ville allerhelst have en fix-it løsning i bedste mandestil, men det findes der ikke for sådan et sår. Der findes kun vandringen ind i smerten. Accepten af, at næste skridt på vejen til at kende mig selv er gennem et mørket. Der var dage, hvor jeg dulmede smerten med underholdning – men jeg blev ofte overraskende bevidst om, at det var det, jeg gjorde.

Jeg har opdaget, at jeg bruger underholdning som et middel til at dulme de tanker, som jeg ikke kan lide at være alene med. Ordene kom fra en kammerat, som jeg talte med for noget tid siden. Hvor kan jeg nikke genkendende til det. Når skyggesiderne af ens personlighed, når konflikterne i tætte relationer eller en sjælens sår springer en i hovedet, så er det så let at søge til smertestillende midler. Underholdning, sex eller arbejde – hvad end der kan dulme smerten og aflede tankerne for en stund.

Det er aldrig rart at være utilpas. Det er ikke ønskværdigt at tumle med tunge tanker eller genopleve smertefulde minder og føle sig tvunget til at se dem i øjnene. Men det kan være nødvendigt. For som mennesker bærer vi rundt på sår og mørke sider af os selv. Vi kan forsøge at fortrænge dem eller vi kan vælge at leve i den smerte, som de giver.

“Deres hån har knust mit hjerte, det vil ikke læges”
– Kong David, salme 69, vers 21

Smerte er ikke farligt. At undersøge sine sjælesår er ikke negativt. Det er en udfordring og det kræver mod at turde leve i smerten. At se virkeligheden i øjnene og favne den hudløst ærligt med alt hvad man er. At lade tankerne få lov til at tænke færdig, at være tilstede i et ubehageligt nu, det er hårdt. Men det er vigtigt at gøre det. Hvis vi vil leve som hele mennesker, så må vi tåle vores egne skyggesider. (<–Click to tweet)

Hvorfor skulle jeg gennemleve denne smerte, når jeg kan dulme den med oplevelser, underholdning eller arbejde, vil nogen sikkert spørge. Vi vælger jo heller ikke at opleve smerten ved hovedpine, her tager de fleste af os en hovedpinepille. Og hvor det er sandt at vi ikke længere mærker smerten, så vil hovedpinen først forsvinde, når årsagen til hovedpinen er blevet fundet og taget hånd om – pillen fjerner ikke problemet, den dulmer kun smerten.  På samme måde vil du ikke kende dit sår og dets påvirkning på dit liv, dit tankemønster og din personlighed, før du har turdet disse smertefulde skyggesider fuldt bevidst.

Hvad fik du ud af at acceptere smerten, dengang du opdagede dit lave selvværd, spurgte min kammerat mig. Jeg har oplevet en dyb tilfredshed ved at mærke mig selv og kende mig selv. Det blev begyndelsen på ikke at opføre mig stereotypt efter kulturelle mandeidealer og i stedet mærke efter, hvad jeg mærker, tænke hvad jeg tænker og handle ud fra den jeg er (det er stadig en proces, men processen er begyndt!). Samtidig med at jeg fandt en dyb accept af den jeg er. Ikke bare en accept af mine mine gode sider, det er let nok, men en accept af den jeg er, når jeg runder hele mig…også de mørke afkroge.

Hvad er din erfaring med at leve med sin smerte og sine sjæliske sår? Hvordan begyndte din rejse og hvilke positive ting har vandringen givet dig?
(Foto: Amir Kuckovic)

2 thoughts on “#59 Lev i smerten

  1. Hej Morten. Det var en meget sej og seriøs blok, som er både ærlig og intelligent skrevet, både mor & jeg var imponeret/rørt over dit indlæg, kh, Mor & Far

Bidrag med din kommentar, mening eller vinkel her:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s