#63 Det som ingen realitystjerne endnu har fattet

Der findes den drøm, jeg engang havde om mit liv, og så findes der det liv, jeg nu engang har. Den sidste version er den bedste. Normalt plejer fredagens post at være et sjovt indslag, den her gang bliver et en tankevækkende kærlighedssang. Den er helt ok, og den viser lige netop den del af livet, som er helt normal og fuldt favnet af de fleste af os mennesker, der ikke har så travlt med et fiktivt tv-liv.

Reklamer

#62 Hvor godt kender dine venner dig egentligt?

En psykologiprofessor fra Aalborg Universitet har udtalt, at størstedelen af de problemer, der bliver præsenteret for en psykolog, kan løses med en god og ærlig ven, man kunne tale oprigtigt med.

Må jeg udfordre dig lidt? Lav en liste inde i dit hovede på dine to nærmeste venner blandt gutterne. Husk dem! Og nu, lav en liste over de to til tre største udfordringer du kæmper med lige nu. Ikke sådan noget med at børnene ikke opfører sig ordenligt eller økonomien trykker, det er sekundære udfordringer – men din reaktion derpå, at du er bekymret eller reagere udfarende, du bliver hidsig eller søger tilflugt i tv, sex eller mad. Det er hvad jeg kalder udfordringer. Har du dine to lister klar?

”Den eneste måde at finde ud af om en person er til at stole på, er at stole på ham.”
– Ernest Hemingway

Spørgsmål: Kender dine to, eller én af de to, nærmeste venner dine udfordringer lige nu? Har du fortalt dem om det og hvordan det påvirker dit liv, dit ægteskab, din relation til dine børn? Prøv at vend den om. Ved du hvad dine to venner går og tumler med lige nu?

Det er let at være venner og have bekendte, så længe vi kan gå og vise vores fine polerede overflader, småprale med vores bedrifter og landvindinger og diskutere politik, sport og teknik. Det er i sandhed ingen kunst at være overfladisk. Det bliver straks mere udfordrende, når vi piller lagene af løgne og begynder at vise vores mindre pæne bedrifter, når vi sætter ord på vores skyggesider og tør vise, at vi ikke altid formår at være ovenpå, have styr på tingene og at overfladen mest er til pynt og dække for en mere udfordrende virkelighed.

At få sådan et venskab, kan føles som at gå planken ud, dybde i relationer opnås ved at du tilbyder et dybere indblik i dit eget liv (<– Click to Tweet). Men at have en god ven, hvor man kan tale ærligt og åbent om udfordringer i livet, sår i sjælen og måske endda bede sammen bagefter. Det kan ikke byttes for noget i verden.

Så hvad er næste skridt? Gå tilbage til din lister med udfordringer og venner. Vælg en ven, vælg en udfordring og vælg en café. Start med small-talk som I plejer, fortæl så en vinkel eller en bid af din udfordring og se hvad der sker. Mange mænd er ensomme bag deres facader, de venter på at nogle begynder at være ærlige, så der plads til at de også kan være det. Men én bliver nød til at begynde.
(Foto: rburtzel)

Læs også:

#61 Om ægteskab, forældreskab og den lyksagelige barndom

Så er det fredag, fyraften og tid til at slappe af. Tim Hawkins tager i sine stand-up shows ægte- og forældreskabet under kærlig behandling. Så sæt dig tilbage og start weekenden med et godt grin.

Læs også:

#60 Gæsteindlæg: Kan du ikke det?

Dagens gæsteindlæg er skrevet af Simon Madsen. Simon er 28 år, gift med en skøn kvinde, far til en dejlig datter, efterskolelærer og uhyggeligt selvkritisk. Han nyder livet med alt hvad det indebærer af prøvelser, udfordringer og oplevelser.

Kan du ikke det??” Spørgsmålet blev stillet med en slet skjult ansigtsgrimasse, som tydeligt afgjorde, at jeg lige havde sagt noget helt skævt. I ét splitsekund var jeg fanget mellem blikkene fra mine kolleger, som ligeledes trak let på smilebåndet eller bare kiggede for at se, hvad jeg mon nu ville sige for at rette op på fadæsen. Altså den fadæse, hvor jeg tydeligt gav udtryk for, at jeg ikke selv skifter dæk på bilen (Jeg skifter heller ikke selv olie, eller pærer for den sags skyld).

Mit svar kom prompte. For at redde forståelsen af mig som ”mand”, så indskød jeg: ”Jamen, det er jo nemmest at få mekanikeren til at gøre det, når dækkene alligevel står ude ved ham.” Ikke en løgn egentlig – det er da nemmest, men ikke den virkelige grund. Jeg må simpelthen bare melde pas på alt det med bilen, som for så mange mænd er enkelt.

I ét splitsekund var jeg fanget mellem blikkene fra mine kolleger.

Men set i bakspejlet, så undrer mit svar mig. Hvorfor var det, at jeg ikke bare sagde det som det var – at det duer jeg ikke til? Hvorfor var jeg bange for at vise en svaghed frem i lyset? Og det er vel og mærke en svaghed jeg er ret tydeligt bekendt med, da min interesse og forståelse for biler og mekanik, er cirka lige så stor som Gummi Tarzans overarme!

Det der skete i situationen gik fra at være en lettere ligegyldig samtale om det elendige danske efterårsvejr, over i en snak om at få sat vinterdæk på bilen, men endte pludselig ubevidst i et forsvar af min mandighed… sådan tænker jeg i hvert fald om det nu.

Men hvad er en rigtig mand egentlig? Hvilke egenskaber tilskriver vi en rigtig mand? Jeg er sikker på, at der kunne findes mange definitioner, men i vores vestlige samfund er der alligevel nogle ting der tilskrives den arketypiske mand. Jeg tror ikke helt jeg kan sætte ord på det, men det har noget med styrke at gøre – både fysisk og mentalt. Det er noget med at lægge låg på sine følelser, kunne ordne bilen når den er i stykker, samle IKEA-skabet (helst uden manualen) og samtidigt være uduelig i et køkken.

Jeg ved godt, jeg generaliserer, og i vores liberaliserede danske samfund bliver vi bedre og bedre til at se forskellige mandlige idealer. Alligevel føler jeg mig alligevel i ny og næ udfordret af disse idealer – formentlig fordi jeg personligt rammer forbi flere af dem.

Der må bare være noget, der kendetegner en rigtig mand bedre end fra hans evner med IKEA-møblet, køkkenkniven eller den der dims man skifter dæk med, men hvad? Hvilke evner, egenskaber eller karaktertræk tænker du kendetegner en rigtig mand?
(Foto: Great Beyond)

Læs også:

#59 Lev i smerten

Jeg husker tydeligt den periode i mit liv, hvor jeg opdagede, at jeg have lavt selvværd og at jeg dækkede over det, ved at opbygge min selvtillid. Det gjorde ondt i sjælen, da jeg begyndte at undersøge årsagerne til mit lave selvværd, det blev en rejse ind i et sår, jeg ikke troede jeg havde. Jeg ville helst ikke tænke på det, jeg ville helst bare se film, høre podcast og arbejde. Jeg ville allerhelst have en fix-it løsning i bedste mandestil, men det findes der ikke for sådan et sår. Der findes kun vandringen ind i smerten. Accepten af, at næste skridt på vejen til at kende mig selv er gennem et mørket. Der var dage, hvor jeg dulmede smerten med underholdning – men jeg blev ofte overraskende bevidst om, at det var det, jeg gjorde.

Jeg har opdaget, at jeg bruger underholdning som et middel til at dulme de tanker, som jeg ikke kan lide at være alene med. Ordene kom fra en kammerat, som jeg talte med for noget tid siden. Hvor kan jeg nikke genkendende til det. Når skyggesiderne af ens personlighed, når konflikterne i tætte relationer eller en sjælens sår springer en i hovedet, så er det så let at søge til smertestillende midler. Underholdning, sex eller arbejde – hvad end der kan dulme smerten og aflede tankerne for en stund.

Det er aldrig rart at være utilpas. Det er ikke ønskværdigt at tumle med tunge tanker eller genopleve smertefulde minder og føle sig tvunget til at se dem i øjnene. Men det kan være nødvendigt. For som mennesker bærer vi rundt på sår og mørke sider af os selv. Vi kan forsøge at fortrænge dem eller vi kan vælge at leve i den smerte, som de giver.

“Deres hån har knust mit hjerte, det vil ikke læges”
– Kong David, salme 69, vers 21

Smerte er ikke farligt. At undersøge sine sjælesår er ikke negativt. Det er en udfordring og det kræver mod at turde leve i smerten. At se virkeligheden i øjnene og favne den hudløst ærligt med alt hvad man er. At lade tankerne få lov til at tænke færdig, at være tilstede i et ubehageligt nu, det er hårdt. Men det er vigtigt at gøre det. Hvis vi vil leve som hele mennesker, så må vi tåle vores egne skyggesider. (<–Click to tweet)

Hvorfor skulle jeg gennemleve denne smerte, når jeg kan dulme den med oplevelser, underholdning eller arbejde, vil nogen sikkert spørge. Vi vælger jo heller ikke at opleve smerten ved hovedpine, her tager de fleste af os en hovedpinepille. Og hvor det er sandt at vi ikke længere mærker smerten, så vil hovedpinen først forsvinde, når årsagen til hovedpinen er blevet fundet og taget hånd om – pillen fjerner ikke problemet, den dulmer kun smerten.  På samme måde vil du ikke kende dit sår og dets påvirkning på dit liv, dit tankemønster og din personlighed, før du har turdet disse smertefulde skyggesider fuldt bevidst.

Hvad fik du ud af at acceptere smerten, dengang du opdagede dit lave selvværd, spurgte min kammerat mig. Jeg har oplevet en dyb tilfredshed ved at mærke mig selv og kende mig selv. Det blev begyndelsen på ikke at opføre mig stereotypt efter kulturelle mandeidealer og i stedet mærke efter, hvad jeg mærker, tænke hvad jeg tænker og handle ud fra den jeg er (det er stadig en proces, men processen er begyndt!). Samtidig med at jeg fandt en dyb accept af den jeg er. Ikke bare en accept af mine mine gode sider, det er let nok, men en accept af den jeg er, når jeg runder hele mig…også de mørke afkroge.

Hvad er din erfaring med at leve med sin smerte og sine sjæliske sår? Hvordan begyndte din rejse og hvilke positive ting har vandringen givet dig?
(Foto: Amir Kuckovic)

#58 Herreværelset: Er kirken egentlig for mænd?

Herreværelset er et nyt tiltag på mandmigop.dk, hvor andre kan stille spørgsmål til livets udfordringer mand. Herefter kan alle bidrage med vinkler, erfaringer eller kommentar i kommentarfeltet herunder. Skulle du have lyst til at selv at stille et spørgsmål til Herreværelset, kan du gøre det her.

Dette indlæg kommer fra Simon, der har gjort sig nogle overvejelser omkring kirken og mænd

Til Herreværelset

Det slog mig forleden, hvor få mænd vi egenligt er i kirkerne rundt om i landet.
Det gav mig en lang række spørgsmål så som:

  • Er kirken er blevet for feminin?
  • Hvorfor er der så få mænd?
  • Skal mændene bare mande sig op?
  • Er det fordi mange af vi mænd ikke kan forholde os til Kirken, eks: er det blevet for meget kærlighed, sang og “føle-føle”? Eller er det kristne budskab bare mere tiltalende for kvinder?
Hvad er det mandige i kirken? Og om man vil, hvor er mandens plads i kirken i dag? Hvordan kan vi mænd ære og tjene Gud på en måde, der ikke nødvendigvis er gennem lovsang?
(Foto: thoughtquotient)

#57 Forældrevilkår! Nu på rap

Det er ikke lige alle forældre, der synes det er lige sjovt at tørre r**, made, putte, lege og opdrage sine børn hver evig eneste dag. Men det bliver en lille smule sjovere, når det kommer på rim og rap. God fredag.

Læs også:

#56 Det handler vist ikke længere om kvindens krop!

TV-avisen bragte igår nyheden om kvinder, der får foretaget abort i udlandet, fordi barnet i livmoderen har det forkerte køn. Hvad i al verden sker der lige i vores land? Hvis resultatet af et velfærdssamfund er bliver en hedonistisk, overforkælet legelandskultur, hvor andres liv bliver vurderet værdifulde efter hvorvidt det passer ind i mit billede af perfekt, så synes jeg, det er på tide at vi stopper projektet her og nu!

Jeg er inkarneret fri abort modstander! Hvor ofte er jeg ikke blevet mødt med argumenter som, hvad nu hvis pigen er blevet voldtaget og derefter er blevet gravid, skal hun så ikke have mulighed for at få en abort? Eller, det er kvindens egen krop, hun skal selv have lov til at bestemme over den! Begge disse argumenter er uden nogen substans, når det kommer til debatten om fri abort.

Når danske kvinder kan tage til England eller Sverige og slå det lille foster ihjel, skyldes det blandt andet at vi som land stolt blev banebrydere og forgangsmænd med fri abort. Den gang var argumentet, at kvinden skulle bestemme over sin egen krop, og at man ellers ville tvinge ufrivilligt gravide kvinder ned i skumle kælderetrapper til fyre med strikkepinde og grøn sæbe (jeg tror ikke vi har så mange kældertrapper tilbage i Danmark, vi har nemlig råd til at undvære dem).

Ironien skriger til himlen! Vi har flere fødselskontrolselementer end bilmærker at vælge mellem. Vi modtager seksualundervisning i folkeskolen længe før det første pubertetshormon overhovedet har overvejet at stå ud af sengen. Og skulle det ske, at en kvinde bliver ufrivilligt gravid – så har Danadopt og Adoption og Samfund ventelister, der får de danske sygehuse til at ligne en quick-kasse i Bilka. Bye the way – den eneste ufrivillige graviditet der findes, er den der forekommer efter en voldtægt – alt andet er en konsekvens.

Hvornår er der nogen der taler barnets sag? Hvornår blev det at stoppe hjertelyd ikke forbundet med at tage et liv? Hvordan kan vi som danskere have så travlt med at indfører menneskerettigheder på fjerne egne af kloden, når det farligste sted et menneske kan være er i sin moders livmor?(<– Click to tweet) Hallo, Røde Kors og Amnesty int., der findes massemord og folkegrave lige om hjørnet! Hvorfor har vi så travlt med at redde giraffen og sælen, mens ingen tænker på det lille barn?

Apropos lige om hjørnet! Facilitetsbehandlingen i Danmark er stigende. Det vil sige, at der på hospitalerne i Danmark bliver foretaget over 16.000 aborter om året – ja, 16.000 (nu kan vi ligge dem, der bliver foretaget i Sverige og England oveni)! Samtidig bliver der født 6300 børn ved hjælp af fercilitetsbehandling (og det er kun de behandlinger der lykkes, der tæller med her). Hvad skete der med, at man adopterede et barn fra sit eget land? Hvor er det i vores etik, at det blev underligt at bortadoptere et barn til et par, der har ventet længe og bedt inderligt om at blive en familie, men det blev helt normalt at slå det ihjel (undskyld, få dét fjernet).

Så kan man indvende, at alle disse argumenter intet har med kønsbegrundet abort i udlandet! Jo det har, for udviklingen startede ved, at vi stoppede med at betragte det lille foster som et liv. Og hvad der ikke er et liv, har ingen værdi. Men det er stadig et hjerte, der stopper med at slå – hvordan kan det ikke være et liv? Hvorfor i al verden har vi så travlt med at bevare den fri abort i Danmark?

#55 Forstå hvad din kone egentlig sagde

Så blev det fredag og weekend, og hvorfor ikke promovere med løsningen på rigtig mange mænds nagende spørgsmål. Hvad er det egentlig min kæreste/hustru/partner siger til mig? Til undsætning kommer “The Manslater” i opdateret udgave.

Læs også:

#54 Familieøkonomi og bugt med bugethelvedet

Jeg hørte engang om en undersøgelse, der viste, at folk der holdt øje med deres udgifter, bruger færre penge. Det er jo fantastisk, men det der med penge og budget, det har aldrig været lige til mit højreben. I min efterskoletid var jeg personen der fik lommepenge til d.1 og var flad d.3. Det blev ikke meget bedre, da jeg flyttede hjemmefra. Min bank gav mig gebyrfri konto og kreditkort mod at jeg havde en kassekredit, og ret hurtigt blev jeg typen der lå og dykkede i de røde tal.

Så læste jeg en bog om privatøkonomi, den var simpel og god, og fik mig til at stramme mig an, arbejde mere og spendere mindre, få hal på de røde tal og begynde at kunne ligge lidt til side. Faktisk formåede vi som studerende at betale vores eget bryllup plus Fruens kørekort kontant. For mig var det en sejr og et bevis på, at min ungdoms økonomiske deroute var blevet brudt.

I dag er vi en hel lille familie med husleje, bil, børn, institution, forsikringer, tøj, osv. Så for at holde helt styr på det, er jeg begyndt på at lave budget og regnskab. Det gjorde jeg ikke før. Da jeg bare var mig, eller da vi blev 2 kunne vi leve efter præmissen “arbejd mere, spender mindre” – men nu falder regningerne i terminer, og ferierne skal der spares op til.
Så der skal laves budget og holdes regnskab. Jeg har prøvet metoden med ugentligt at skrive alle trækninger ind i et excel ark eller gemme alle bonner, men det holder jeg maks. til i 3 uger.

Det problem har vi heldigvis løst ved hjælp af programmet Toshl. Det en app og en hjemmeside, hvor man hurtigt kan taste sine udgifter ind, mens man handler og tilføre dem en kategori. Det er muligt at oprette budgetter for de forskellige kategorier, tilføje ens indkomster og få grafiske oversigter over ens forbrug.

Alt det jeg gerne vil have gjort, men som jeg ikke har disciplinen til at få lavet en aften i ugen, bliver nu gjort ved at Fruen og jeg taster det direkte ind, én gang i måneden taster jeg så PBS og lønnen ind, og så der er stadig styr på pengene, faktisk mere styr på pengene end der har været før.

Hvordan holder du styr på din økonomi? Har du nogle gode ideer, fif og råd til, hvordan man holder styr på pengestrømmen? Så skriv en kommentar herunder.
(Foto: Will Folsom)

Læs også: