#63 Det som ingen realitystjerne endnu har fattet

Der findes den drøm, jeg engang havde om mit liv, og så findes der det liv, jeg nu engang har. Den sidste version er den bedste. Normalt plejer fredagens post at være et sjovt indslag, den her gang bliver et en tankevækkende kærlighedssang. Den er helt ok, og den viser lige netop den del af livet, som er helt normal og fuldt favnet af de fleste af os mennesker, der ikke har så travlt med et fiktivt tv-liv.

Reklamer

#57 Forældrevilkår! Nu på rap

Det er ikke lige alle forældre, der synes det er lige sjovt at tørre r**, made, putte, lege og opdrage sine børn hver evig eneste dag. Men det bliver en lille smule sjovere, når det kommer på rim og rap. God fredag.

Læs også:

#48 En kvinde kan ikke være far

En kvinde kan fostre en dreng, men der skal en mand til at gøre drengen til en mand.
– Fra bogen “Jern Hans” af Robert Bly (Click to tweet)

Jeg havde en tankevækkende oplevelse, da vi camperede ved østkysten i ferien. Vi var ude at gå aftentur med børnene på en sti mellem mark og skov. I skovbrynet mødte vi en mor med hendes søn, sønnen stod og skød ud over marken med sin nyerhvervede hardball-pistol. Vi nærmede os nysgerrigt, for hankøn og våben er som plus og minus på 2 magneter (“Vi” er en 7-årig dreng som var gået med på turen og jeg). Moderen begyndte straks at undskylde sig “Ja, han har lige fået den, og jeg synes han skulle have lov til at prøve den…. Jeg tænkte det ikke kunne skade nogen at vi stod og skød ud over marken her… Vi kunne selvfølgelig købe nogle økologiske kugler der opløstes i naturen.” 

Jeg blev nærmest i tvivl om kvinden havde opdaget, hun talte til en mand? Hun stod og direkte undskyldte, at hun havde købt sin 7-årige søn en hardball-pistol? Personligt havde jeg fundet noget min søn og jeg kunne skyde til måls efter fremfor at bare skyde ud i luften.

Men kvinden var åbenlyst forlegen over deres foretagen og fik nu travlt med at komme hjem, henvendt til sønnen siger hun “Nu tømmer du den helt for skud, helt!… er den tom? Ok, jeg skal lige se… sådan, nu må du have den i lommen.” Sønnen begiver sig nu ud i en længere forklaring til sin mor, omkring hvordan man giver en pistol til anden person (kvik knægt!), men moderen har travlt med at komme væk fra os nysgerrige hankøn, så hun svarede ham kort for hovedet og fik ham til at gå med hende hjem til campingpladsen.

Jeg behøver næppe at beskrive, hvordan jeg tror dette møde havde udviklet sig, hvis det havde været drengens far og ikke mor, der var taget ud og prøveskyde med drengen. Men gåturen var nok ikke blevet meget længere end dertil skovbrynet. 🙂

Da jeg gik fra dette korte møde i skovbrynet, gik mine tanker til alle de drenge (og piger), hvis mødre har valgt at få dem med et nummer på et regensglas. Kvinder, der mener, at de kan være lige så meget far for deres dreng som en mand. Jeg giver min dybeste respekt til de kvinder, som er blevet forladt af en mand, og nu gør deres bedste for at udfylde rollen selv. Men jeg forstår ikke de kvinder, der frivilligt vælger at fostre en dreng uden maskulint ophav.

Mænd bestøver mænd, skriver John Eldregde. Man bliver nu engang mand af at modtage udfordringer fra andre mænd, siger forfatteren Ib Michael. Jeg håber for drengen i skovbrynet, at hans far ikke er borte eller fraværende. Jeg håber, at hans mor og alle andre kvinder, der er blevet efterladt med drenge, har relation til nogle gode mænd, som kan tage drengen med på eventyr, give ham nogle passende udfordringer og ikke være flov over at skyde med pistol i skovbrynet.
(Foto: Sean Dreilinger)

Læs også:

#34 Hvad en pornomodel også er

En pornomodel er en anden fars datter, hun har engang været en lille pige, der drømte om lykke, eventyr og den store kærlighed. Hun er blevet krammet af sin mor og far, blevet holdt af og fortalt, at hun er værdifuld, vidunderlig og helt unik. Hun har fundet glæde i små hverdagsting som at samle på snegle, blomster og sten. Hun har tegnet tegninger, som kun hun og hendes forældre vidste hvad lignede, og som for alle andre var abstrakt kunst. Bobler i kakaomælken har været det helt store hit ved bordet, hun har fået grineflip så mælken løb ud af næsen til morskab for hele familien.

Med store øjne og et kæmpe smil har hun midt i november fortalte far, hvad mor har købt til ham i julegave. Om aftenen er hun blevet krammet, fået godnathistorie og blevet puttet med dynen godt ned om sidenog et kys på panden. Hun har ligget under dynen om natten og planlagt sit romantiske bryllup ned til mindste detalje og lavet lister med forslag til hendes børns navne. Drømt om en lyserød fremtid med “lykkeligt til sine dages ende.” Lige meget hvor gammel hun bliver, så er hun stadig en anden fars elskede lille datter.

Måske kan det hjælpe lidt at tænke på det, næste gang fristelsen melder sig?

Læs også:

(Foto: Werkman)

3 ting jeg har lært efter jeg fik børn

Første besøg på “Mand mig op”? Tilmeld dig sidens RSS-feed.

Det at få børn er en velsignelse og en kæmpe udfordring. Mine børn har lært mig noget, som jeg før i tiden gerne ville mestre; disciplin, prioritering og målrettethed, men som jeg ikke orkede at tilegne mig. Så fik jeg børn og oplevede jeg ikke havde noget andet valg.

Før vi fik børn, havde vi masser af fritid synes jeg selv, vi studerede, hang ud med vennerne, var aktive i kirken og brugte gerne vores weekender på at slappe af, hænge ud på café eller tage på tur. Der var så meget overskud af tid og energi, at vi endda fik en hund, no kidding! Så blev min kone gravid (jeg var også en del af det, men jeg bryder mig ikke om udtrykket, vi blev gravide, da jeg ærligt talt ikke aner noget om, hvordan det er at være gravid). Graviditet medføre en masse hormoner til kvinden, men også en heftig omgang associationsdiarre – hvor alle emner ender med at handle om børn, børneudstyr, teorier om småbørn, bletyper, ammestillinger, økologiske babymad og barnets udvikling de første par uger (hvilket vist også er teori, for der er intet at se andet end et barn der ligger og sover, spiser, skriger og skider). Munddiarreen er kun afløst af udbrud af, nu hikke den lille derinde, eller hun sparker. Læs resten

Min teknologiske udfordring

Første besøg på “Mand mig op”? Tilmeld dig sidens RSS-feed.

Mobiltelefonen. Jeg har en, den er fantastisk – HTC Desire HD, den kan alt og ser lækker ud samtidig. Den kan også tage al min tid, og det på trods af at jeg hader at tale i telefon. Der er altid et nyt blogindlæg, der skal læses, facebook-nyheder der skal tjekkes, podcasts der skal høres og twitter der skal opdateres. Faktum er, det tager en masse af min tid.

Indrømmet! Jeg har et problem. Forleden stod jeg i entréen på vej ud for at lege med ungerne, den velkendte vibrerende summen ryster i bukselommen og pr. refleks tager jeg mit glinsende 4,2″ vidunder frem og tjekker hvad der nu er sket. Jeg begynder at læse mig igennem en mail fra min arbejdskonto (dét er jo vigtigt!) og bliver afbrudt af et vræl fra min søn på ét, Storm, der er kravlet forlæns ud over dørtrinnet, fået overbalance og har skrabet hovedet på fliserne udenfor. De næste 4 dage kan farmand her så se små skrammer i sønnens ansigt samt et blåt mærke. Så vigtig var den mail nok heller ikke at den skulle tjekkes lige på stedet. Læs resten

Stakkels dreng

Første besøg på “Mand mig op”? Tilmeld dig sidens RSS-feed.

Hvilken hverdag gennemlever en gennemsnitlig dreng, som gør at han som ung mand falder ud som vatmand eller BØV? Når det danske samfund, farmand eller kulturen ikke tilbyder en intitationsrite eller en klar vej ind i det mandige fællesskab, hvad bliver tiden så brugt på? 

Det er ikke blevet lettere at gå fra dreng til mand. I velfærdssamfundet blive de maskuline dyder mindre attraktive og derved kan mange drenge udvikle en tilværelse som BØV fremfor en tilværelse som mand. Statistikkerne taler deres tydelige sprog om at børn af det maskuline køn går en trængt tilværelse i møde.

Vidste du at drenge har 30% større sandsynlighed for at droppe ud af deres uddannelse og at unge mænd oftere fravælger universitetet end deres jævnaldrende piger? Tilgengæld kan det mandlige køn slå pigerne i statistikkerne når det kommer til at fylde i specialklasserne på skolerne, cellerne i fængslerne, og sovesalene på landets herberg. Læs resten

Farmand – på den nye måde?


”Hvis du er over 40 var din far sikkert patriarkalsk, hvilket er et forbillede du ikke kan bruge til noget i dag, og er du under 40 så er din far sikkert en vatnisse.”

Jeg elsker far

Så klar var meldingen til mandemødet under dette års sommer-camp i Mariager med Jakob Wagner og Kent Jakobsen. Hher står jeg så, under 40 år, far til 2 unger (lillemanden på 1 år  og prinsessen på 2) og på helt ukendte jagtmarker. Det ondeste ved at være forældre er, at når resultatet ses om 15 år, så er det for sent at lave noget om. Som at skyde gråspurve i mørke!

Og hvilken rolle skal den nye farmand så udfylde? I det gamle  hjørne har vi den patriarkalske far som styrede familien, forsørgede og altid fik det sidste ord (om ikke alle orderne!). Han døde da kvinderne kom på arbejdsmarkedet, tog uddannelser og fik ligestilling. I det andet hjørne har vi den fraværende far, som helt har overgivet opdragelsen til kvinderne og staten (som primært har ansat kvinder til at tage sig af opgaverne med børnene).

Det kan være svært at finde sit fodfæste i spillet, jeg har ingen vise sten eller guldkorn (endnu – jeg er stadig grøn). Min indtil nu største udfordring er at vise oprigtig interesse og engagement når lillemanden for 52ne gang gerne vil vælte klodserne som jeg så stabler igen. Ærlig talt, så keder dig mig til tider (og utider) – udfordringen tager jeg kun op, fordi jeg helt fra begyndelsen af mine børns liv vil være nærværende og en central person.

Men det er ikke let, det er meget lettere at lege med prinsessen, fordi hun forstår koncepter som at lege fange, læse bog (ikke bare rive i den) og spille apps på fars  mobil. Hvis bare børn blev født i flyvedragt-størrelsen.

Hvad er din største udfordring som far? Hvad mener du er den vigtigste opgave vi kan udfylde som fædre i dag, hvor de store rollemodeller er døde? Smid gerne en kommentar.

Verdens skrappeste farmand!

I går så jeg programmet “Verdens skrappeste forældre” sammen med min kone. Forkælede, uopdragende teenagere fra England skal prøve at være barn i en familie med en anden kultur. Igår var det i Alabama, USA, og familien var konservativ sydstats kristen. Det var spændende, især fordi jeg som far til 2 små tænker meget på, hvordan jeg hjælper mine unger igennem deres teenageår i en verden, der for mig bliver mere og mere grænseløs og umoralsk.

Ok, så familien tjekkede alt hos deres børn, deres tasker, ipods, sprog, kalender – der var helt klare regler og de skulle adlydes. Umiddelbart langt – LANGT! –  fra en normal dansk opdragelse. Men jeg sad alligevel tilbage med en enorm respekt for faderen (han var helt klart hovedpersonen i showet), fordi han var ægte. Her kommer en liste over de egenskaber jeg selv gerne vil udvikle som fader, som jeg synes han mestrede flot.

  1. Han var gennemsigtig – han viste hvad der gjorde ham glad og vred, og han viste han elskede sine børn.
  2. Han var interesseret – han gik op i hvad hans børn foretog sig
  3. Han var et forbillede – han sørge for selv at leve det liv han krævede af sine børn og lærte dem omsorg for dem der var ringere stillet i tilværelsen
  4. Han tog sine børn på date – han sørgede for at have alene tid med alle sine børn, således at han vidste hvad der optog dem og fyldte i deres liv
  5. Han rådgav og opmuntrede – han lod ikke bare stå til, men hjalp børnene med at tolke deres følelser og opmuntrede dem til tage ansvar for deres handlinger
Helt klart der var elementer af kontrol og snæversynethed, men for mig var det let skille benene fra fisken. Så du programmet? Hvad syntes du om faderen?