#63 Det som ingen realitystjerne endnu har fattet

Der findes den drøm, jeg engang havde om mit liv, og så findes der det liv, jeg nu engang har. Den sidste version er den bedste. Normalt plejer fredagens post at være et sjovt indslag, den her gang bliver et en tankevækkende kærlighedssang. Den er helt ok, og den viser lige netop den del af livet, som er helt normal og fuldt favnet af de fleste af os mennesker, der ikke har så travlt med et fiktivt tv-liv.

Reklamer

#57 Forældrevilkår! Nu på rap

Det er ikke lige alle forældre, der synes det er lige sjovt at tørre r**, made, putte, lege og opdrage sine børn hver evig eneste dag. Men det bliver en lille smule sjovere, når det kommer på rim og rap. God fredag.

Læs også:

Hvis bare jeg kunne ligne Josef en smule

Det har ikke været den letteste pap-far rolle at udfylde i verdenshistorien.

Mænd kan have forskellige forudsætninger, når det kommer til at være fædre for deres børn. Tiltider synes jeg, opgaven er uretfærdig, da jeg ikke kan gøre det om, når jeg ser resultatet af min indsats. For tiden trøster jeg mig med, at mange fædre før mig har gjort jobbet langt dårligere eller haft ringere forudsætninger end mig, og stadig kan være stolt af bundlinjen.

En af de fædre, jeg her tænker på, er Josef fra bibelen. Ikke ham Josef som blev solgt af sine brødre som slave og ført til Egypten, hvor han via en noget bumpet karrierevej når helt til tops. Nej, Josef fra juleevangeliet, ham tænker jeg på. Han er et af mine helt store maskuline fædreforbilleder, på trods af at vi ikke hører så meget om ham. Hans forudsætninger var jo uoverskuelige i forhold til mine. Læs resten

Er livet et eventyr?

Første besøg på “Mand mig op”? Tilmeld dig sidens RSS-feed.

Der var engang, sådan begynder alle eventyr, mit eventyr begynder selv sådan: Der var engang en fødegang. Efter 30 år er der løbet den del mere vand i åen og kaffe genenm nyrerne og her er jeg så. Og hvor de fleste eventyr analyseres med en hjem-ude-hjem skabelon, så betragter jeg mig stadig som på udebane i mit.

John Eldredge skriver, at alle mænd har et eventyr at opdage og leve, men hvordan i al verden opdager man et eventyr i Danmark anno 2011? Jeg har både jagtet dræbersnegle og kørt for stærkt denne sommer, men jeg føler mig nok ikke som en del af et eventyr af den grund (selvom det da gippede i mig da min datter stak fingerne ind til sølvræven i Hobro Minizoo). Læs resten

Hvilke klistermærker giver du Gud?

At se Gud som min far er en konstant udvikling, primært fordi han er så meget anderledes end nogen anden far jeg ellers har hørt om. Men det er en fantastisk udvikling at opleve Gud som den perfekte Far. For nogle år siden oplevede jeg, at de klistermærker jeg satte på Gud var afgørende for indholdet af mine relation med ham.

Det hele startede for godt 4 år siden, på det tidspunkt havde jeg hund og brugte godt 1-1½ time om dagen på at gå tur i bakkerne med den. Jeg brugte ofte tiden på at bede og tale til Gud. På et tidspunkt gik det op for mig, at jeg bad til Gud, talte til Gud, og forklarede Gud om mange forskellige aspekter i mit liv, men jeg forventede ikke rigtig at han svarede. Det var en særdeles utilfredsstillende oplevelse. Læs resten

Farmand – på den nye måde?


”Hvis du er over 40 var din far sikkert patriarkalsk, hvilket er et forbillede du ikke kan bruge til noget i dag, og er du under 40 så er din far sikkert en vatnisse.”

Jeg elsker far

Så klar var meldingen til mandemødet under dette års sommer-camp i Mariager med Jakob Wagner og Kent Jakobsen. Hher står jeg så, under 40 år, far til 2 unger (lillemanden på 1 år  og prinsessen på 2) og på helt ukendte jagtmarker. Det ondeste ved at være forældre er, at når resultatet ses om 15 år, så er det for sent at lave noget om. Som at skyde gråspurve i mørke!

Og hvilken rolle skal den nye farmand så udfylde? I det gamle  hjørne har vi den patriarkalske far som styrede familien, forsørgede og altid fik det sidste ord (om ikke alle orderne!). Han døde da kvinderne kom på arbejdsmarkedet, tog uddannelser og fik ligestilling. I det andet hjørne har vi den fraværende far, som helt har overgivet opdragelsen til kvinderne og staten (som primært har ansat kvinder til at tage sig af opgaverne med børnene).

Det kan være svært at finde sit fodfæste i spillet, jeg har ingen vise sten eller guldkorn (endnu – jeg er stadig grøn). Min indtil nu største udfordring er at vise oprigtig interesse og engagement når lillemanden for 52ne gang gerne vil vælte klodserne som jeg så stabler igen. Ærlig talt, så keder dig mig til tider (og utider) – udfordringen tager jeg kun op, fordi jeg helt fra begyndelsen af mine børns liv vil være nærværende og en central person.

Men det er ikke let, det er meget lettere at lege med prinsessen, fordi hun forstår koncepter som at lege fange, læse bog (ikke bare rive i den) og spille apps på fars  mobil. Hvis bare børn blev født i flyvedragt-størrelsen.

Hvad er din største udfordring som far? Hvad mener du er den vigtigste opgave vi kan udfylde som fædre i dag, hvor de store rollemodeller er døde? Smid gerne en kommentar.

Verdens skrappeste farmand!

I går så jeg programmet “Verdens skrappeste forældre” sammen med min kone. Forkælede, uopdragende teenagere fra England skal prøve at være barn i en familie med en anden kultur. Igår var det i Alabama, USA, og familien var konservativ sydstats kristen. Det var spændende, især fordi jeg som far til 2 små tænker meget på, hvordan jeg hjælper mine unger igennem deres teenageår i en verden, der for mig bliver mere og mere grænseløs og umoralsk.

Ok, så familien tjekkede alt hos deres børn, deres tasker, ipods, sprog, kalender – der var helt klare regler og de skulle adlydes. Umiddelbart langt – LANGT! –  fra en normal dansk opdragelse. Men jeg sad alligevel tilbage med en enorm respekt for faderen (han var helt klart hovedpersonen i showet), fordi han var ægte. Her kommer en liste over de egenskaber jeg selv gerne vil udvikle som fader, som jeg synes han mestrede flot.

  1. Han var gennemsigtig – han viste hvad der gjorde ham glad og vred, og han viste han elskede sine børn.
  2. Han var interesseret – han gik op i hvad hans børn foretog sig
  3. Han var et forbillede – han sørge for selv at leve det liv han krævede af sine børn og lærte dem omsorg for dem der var ringere stillet i tilværelsen
  4. Han tog sine børn på date – han sørgede for at have alene tid med alle sine børn, således at han vidste hvad der optog dem og fyldte i deres liv
  5. Han rådgav og opmuntrede – han lod ikke bare stå til, men hjalp børnene med at tolke deres følelser og opmuntrede dem til tage ansvar for deres handlinger
Helt klart der var elementer af kontrol og snæversynethed, men for mig var det let skille benene fra fisken. Så du programmet? Hvad syntes du om faderen?